Landsholdsspiller er skadet i flere måneder
Henrik Dalsgaard er hofteskadet og er tidligst tilbage på fodboldbanen i november, siger Zulte Waregem-træner.
Henrik Dalsgaard er tidligst tilbage på fodboldbanen til november, siger Zulte Waregems træner til belgisk medie. (Arkivfoto).
Henrik Dalsgaard er tidligst tilbage på fodboldbanen til november, siger Zulte Waregems træner til belgisk medie. (Arkivfoto). Foto: Jens Dresling/Polfoto


Landsholdsspilleren Henrik Dalsgaard kommer ikke med, når Danmark til efteråret indleder VM-kvalifikationen.

Den 27-årige højreback er gået glip af opstarten i sin belgiske klub Zulte Waregem på grund af hoftesmerter. Cheftræner Francky Dury oplyser nu, at Dalsgaard er væk i flere måneder.

- Hvis alt går godt, er han tilbage i november, men det er usikkert. Det kan blive i januar, siger Dury til walfoot.be.

Den tidligere AaB-spiller fik i foråret sin debut på det danske landshold under Åge Hareide, der har overtaget efter Morten Olsen.

Hareide har brugt den løbestærke Dalsgaard som wingback i sit 3-5-2-system.

Danmark indleder VM-kvalifikationen 4. september, når Armenien gæster København.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.