Landmand søger kærlighed: Frede har valgt sin udkårne
Landmanden Frede er alvorligt bange for at blive såret i aftenens afsnit af "Landmand søger kærlighed", og derfor tør han heller ikke at give slip på følelserne og forelske sig.
Landmanden Frede er alvorlig nervøs for at blive afvist. 
Landmanden Frede er alvorlig nervøs for at blive afvist.  FOTO: Anders Brohus/TV2


Kærligheden er ikke nem, og slet ikke når det bliver vist på landsdækkende tv. Torsdag aftenkan du se, hvordan det har udviklet sig mellem landmændene og damerne i "Landmand søger kærlighed" på TV2.

Særligt Frede bøvler med at finde mening med tingene i aftenens afsnit. 

Han skal vælge, hvem han vil invitere med til København, og valget står mellem Susanne og Stine.

Hvem skal han vælge?

Han ved egentlig godt, hvem han foretrækker, men er nervøs for, om hun nu også vil ham.

- Jeg kan godt mærke noget på mig selv ved en af dem, siger han ifølge TV2.dk i aftenens afsnit, som også er det næstesidste i serien.

Tør ikke åbne op

Det står så slemt til med Frede, at han faktisk næsten ikke tør åbne sig op for pigerne.

Han er ganske enkelt nervøs for at blive såret, siger han:

Lige nu er jeg bange for at få følelser for dem faktisk. Der er jo to piger, der er taget hjem, og en af dem, har jeg været rigtig glad. Så jeg har fået rigtig svært ved det.

Det er pigerne Laila og Isabella, som tidligere har valgt at forlade programmet, hvilket ærgrer landmanden Frede. Han var nemlig blevet meget glad for Isabella.

Men han fortæller samtidig, at den angst ikke skal holde ham tilbage. Han er trods alt blevet afvist en del gange i sit liv.



Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.