Landdistrikter: Drop gymnasiebesparelser i yderområder
Landdistrikternes Fællesråd mener, at der må indføres differentierede besparelser på ungdomsuddannelserne.
Ørestad Gymnasium er med 1100 elever et af de gymnasier, der ikke behøver frygte lukning. Anderledes står det til med gymnasierne i tyndt befolkede egne af landet.
Ørestad Gymnasium er med 1100 elever et af de gymnasier, der ikke behøver frygte lukning. Anderledes står det til med gymnasierne i tyndt befolkede egne af landet. Foto: EHRBAHN JACOB/Polfoto


Giv ungdomsuddannelserne i yderområder positiv særbehandling, så de unges flugt ind til de større byer bremses.

Sådan lyder forslaget fra Landdistrikternes Fællesråd oven på en historie i lørdagens udgave i Jyllands-Posten, hvor en fremskrivning af befolkningstallet viser at nogle kommuner har 25 procent færre unge om bare 10 år.

Det sætter uddannelsesinstitutionerne i disse kommuner under pres og kan føre til lukninger af skoler og særlige linjer.

Det bekymrer Landdistrikernes Fællesråd, som derfor opfordrer regeringen til at droppe de planlagte besparelser, hvor alle ungdomsuddannelser skal finde to procent på budgettet.

- Det er dystre prognoser, der bliver lagt frem, som vi tager meget alvorligt. Vi er bange for, at besparelserne vil ramme særligt hårdt i yderområderne, og det er det her med til at påvise.

- Hvis regeringen virkelig vil have et Danmark i balance, må de prioritere uddannelsesområdet, for det er en forudsætning for bosætning, siger formand Steffen Damsgaard.

Han går ind for, at yderområdernes uddannelsesinstitutioner slipper for at deltage i øvelsen med at finde de 600 millioner kroner, som landets ungdomsuddannelser samlet set skal levere til finanslovens såkaldte omprioriteringsbidrag.

- Vi mener ikke, at besparelserne skal ramme symmetrisk. Det skal gøres på en intelligent måde, så man tager hensyn til andre aspekter.

- Politik handler om prioriteringer, og derfor er der brug for en omprioritering på det her område, mener Steffen Damsgaard.

Han afviser ikke, at der fremover kan være behov for at lukke skoler i tyndt befolkede områder, men minder om, at det kan være med til at sætte yderligere skub i affolkningen af landkommunerne.

- Vi har det fint med, at man i nogle tilfælde laver klynger, men det er vigtigt, at man kan tage en uddannelse i hele landet, uden at man behøver flytte til en større by. Og det gælder i virkeligheden alle uddannelser, siger han.

Mens kommuner som Lemvig, Lolland og Bornholm ifølge prognoserne vil have mindst 20 procent færre unge om 10 år, vil der på Frederiksberg og i København være mindst 20 procent flere unge i 2015.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.