Landbruget efter dom: Loven er noget makværk
Bæredygtigt Landbrug vejrer morgenluft, efter at to landmænd er frifundet for at overtræde randzoneloven.
To landmænd frifindes ved retten i Holstebro for at have overtrådt loven og dyrket deres jord i de dyrkningsfri randzoner, der skal beskytte vandmiljøet. Arkivfoto.
To landmænd frifindes ved retten i Holstebro for at have overtrådt loven og dyrket deres jord i de dyrkningsfri randzoner, der skal beskytte vandmiljøet. Arkivfoto. Foto: OLE LIND/POLFOTO


Hos Landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug er der stor begejstring over frifindelsen mandag af de to første landmænd, der var tiltalt for at have overtrådt randzoneloven.

Organisationen har været en meget aktiv støtte for landmændene i striden med myndighederne om randzonerne. Zonerne består af en bræmme jord ned til vandløb og søer, som landmændene ikke må sprøjte, gøde og dyrke.

Randzoneloven har været stærkt upopulær siden vedtagelsen i 2012 og er det fortsat trods en revision af loven i august 2014.

Ifølge retten har der været så mange usikkerhedsfaktorer i sagen, at det er betænkeligt at anse de tiltalte for skyldige.

- Vi mener, at vi med dommen i dag får slået fast, at loven er noget makværk, som er umulig at overholde.

- Dommeren peger også på, at usikkerheden om kompensationen til landmændene har skabt yderligere tvivl om loven, siger administrerende direktør i Bæredygtigt landbrug, Bjarne Nigaard.

Han mener derfor, at politikerne må erkende, at loven ikke duer til sit formål, som er at beskytte vandmiljøet mod kvælstof og sprøjtemidler.

- Er der lidt sund fornuft hos beslutningstagerne, så laver de reglerne om, siger han.

Under retssagen kom det frem, at der i øjeblikket er 300 andre randzonesager, der afventer vurdering.

Omkring 30 sager er enten meldt til politiet eller under nærmere efterforskning.

- Jeg kan ikke se, at der er grund til at gennemføre dem nu, siger Nigaard.

Dommen i Holstebro tager til gengæld ikke stilling til de principielle forhold, om randzoneloven betyder ekspropriation eller er i strid med EU-retten.

Derfor er der stor sandsynlighed for, at det juridiske slagsmål om loven fortsætter.

Ved siden af straffesagen i Holstebro stævnede Landbrug & Fødevarer allerede i 2012 i et civilt søgsmål staten med det formål at få kendt randzoneloven ugyldig og i strid med ejendomsrettens ukrænkelighed.

Sagen er siden blevet tilpasset revisionen af randzoneloven sidste år. Der ventes fortsat at gå to til to et halvt år, før der kommer en afgørelse i den sag.

Desuden har Bæredygtigt Landbrug anlagt en tilsvarende civil sag mod staten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.