Lampard: Vi måtte kværne os til sejr mod Leicester
Frank Lampard og Manchester City viste god arbejdsmoral i lørdagens sejr over Leicester i Premier League.
Manchester Citys Frank Lampard tiljubles efter en scoring tidligere på sæsonen mod Southampton.
Manchester Citys Frank Lampard tiljubles efter en scoring tidligere på sæsonen mod Southampton. Foto: Nick Potts/AP


Manchester City ramte ifølge matchvinder Frank Lampard ikke topformen lørdag mod bundholdet Leicester.

Alligevel kunne sidste sæsons mestre rejse hjem med en sejr på 1-0, hvilket betyder, at City holder snor i Premier Leagues førerhold fra Chelsea, der har et forspring på tre point.

Det blev ifølge Lampard en hårdt tilkæmpet arbejdssejr mod Leicester.

- Vi skal have få et resultat i den slags kampe. Vi skulle kværne dem ned, siger Lampard.

- Vi ramte ikke vores bedste, men fik tre point ud af det. Jeg har tidligere set kampe med Leicester, og selv om holdet ligger i bunden af ligaen, så mangler spillerne ikke gejst.

- Vi var ikke i nærheden af at være den hær, vi nogle gange kan være. Man bliver nødt til at have to sider i sit spil, og det viste vi i dag, siger den 36-årige midtbanespiller.

Frank Lampards mål kort før pausen var hans 175. ligascoring, hvilket betyder, at den tidligere Chelsea-spiller nu er den fjerdemest scorende i Premier Leagues historie.

Med målet kom han op på siden af Arsenals tidligere målsluger Thierry Henry.

- Det er jeg meget glad for.

- Jeg har stor respekt for Henry. Han er en af de største i Premier Leagues historie, og det er utroligt at være deroppe, siger Lampard.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.