Hvordan skulle det nye dagpengesystem se ud, hvis du kunne bestemme? Det har vi spurgt Avisen.dk's læsere om.
Mandag præsenterer dagpengekommissionen sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Avisen.dk har imidlertid valgt at give ordet til en række almindelige danskere, som ikke sidder med i kommissionen, men som det i høj grad handler om: Arbejdsløse og arbejdere, som gerne vil sikres i tilfælde af at de mister jobbet.
- Virksomhederne skriger på uddannet arbejdskraft, så hvorfor ikke åbne op for at folk kan uddanne sig på understøttelse? For eksempel kommer der til af mangle faglært arbejdskraft. Hvorfor ikke give en ledig mulighed for at tage to års understøttelse med, hvis de kan finde en læreplads? Eventuelt kan virksomheden give 20 kroner per time oven i understøttelsen, så også lærlingen kan mærke at han eller hun er kommet i job, foreslår Leif.
- Virksomhedspraktik, kurser, vikariater, feriejob som afløser, hundelortsamler - alt hvad man foretager sig for at komme i fast job skal tælle med - også for kontanthjælpsmodtagere, fortsætter han.
Ikke noget fis med jobrotation
Flere af læsernes forslag handler om, hvor hurtigt eller nemt man bør kunne optjene ret til dagpenge.
Ved sidste reform blev genoptjeningsperioden fordoblet fra 26 uger til 52 uger, men i den politiske debat har der været flere forslag om at ændre på netop reglerne om genoptjening. Læserne er enige om, at der bør gøres noget på det punkt.
- Synes alt arbejde skal give genoptjening ... Ikke noget fis med jobrotation, der ikke tæller med! Løntilskudsjob og praktik skal afskaffes, så vi får reelle job i stedet for udnyttelse af billig arbejdskraft! Hvis man skal i aktivering, så skal man betales en normal løn, skriver Lisbeth, der også vil have genoptjeningsperioden ned på et halvt år igen.
Anette er enig.
- Det skal være som førhen med hurtig genoptjeningsret, og hvor vikariater IKKE fratrækkes ens dagpengeperiode, men forøger den! Så er der en helt reel mulighed for at tage diverse periodejobs i højsæson, skriver hun.
- Der skal være et halvt års optjeningsperiode.Længden af dagpengeperioden skal være varierende, afhængig af arbejdsmarkedets mangel på arbejdskraft, foreslår Svend.
Hvad med de syge?
Andre drømmer om et system uden kontrol og med ret til en længere periode på dagpenge.
- Jeg synes, at det skal føres tilbage til det gamle system, hvor man fik dagpenge i fire år samt mindre kontrol, skriver Rikke for eksempel.
- Dagpenge uden begrænsninger. Intet loft, men 80 procent af lønnen. Ingen dokumentationskrav for arbejdsøgning. Ingen aktivering. Ret til uddannelse på dagpenge for folk over 30, skriver Thor, som foreslår, at politikerne i stedet sparer på udgifterne til kultur og forsvar.
Bo mener til gengæld, at det er sygedagpengene, der bør ses efter i sømmene.
- Ingen tidsbegrænsning på sygedagpenge burde være en selvfølge. Når kommuner undgår at tildele førtidspension til kronisk syge, der ikke kan oppebære et indtjeningsgrundlag, der får dem væk fra offentlig forsørgelse, burde retten til sygedagpenge være et minimum i stedet for at parkere kronisk langtidssyge mennesker på kontanthjælp, der løbende skæres ned, skriver han.
Afskaf løntilskud
Flere er utilfredse med, at løntilskud, aktivering, jobrotation og andre former for arbejde, som ledige sættes til, ikke tæller med i forhold til at genoptjene retten til dagpenge.
- Afskaf løntilskudsjob. Fortsæt med 2 års dagpengeret med mulighed for ubegrænset forlængelse med det midlertidige arbejde der findes, genoptjening nedsat til 962 timer. Jobrotation skal tælle som almindelige løntimer. Der bør være ret til mere end seks ugers jobrettet uddannelse i hele dagpengeperioden. Ok med kontrol, der er virkelig mange, som gør hvad de skal, men også en del, som har brug for en rettesnor, skriver Mette, som også vil have afskaffet 30-ugersreglen for supplerende dagpenge og de såkaldte g-dage.
26.000 om måneden
- Genoptjening af dagpengene på et halvt år, eller tre måneders arbejde indenfor de sidste seks eller ni måneder, som man har det i Sverige og vist nok også i Finland og Norge, skriver Karsten, og fortsætter:
- Højeste dagpengesats sættes op til 26.000 kroner om måneden (og udbetalingen finder finder sted hver måned i stedet for som nu hver fjerde eller femte uge). 80 procent af ens løn før skat i et gennemsnit af de sidste tre måneders løn, dog maksimalt 26.000 eller 28.000 kroner om måneden. 6-12 måneders aktivering til sidst i dagpengeperioden, så man kan optjene ret til dagpenge igen. Hermed har jeg også sagt, at aktivering selvfølgelig skal give ret til optjening af dagpenge igen. Altså job med løntilskud, uanset om det er offentligt eller privat.
Politikerne skal blande sig udenom
- Og her er mit twist: Lav a-kasse-systemet om til en ren forsikringsordning. Lad os, der er medlemmer af a-kasserne betale alle udgifter. Så kan a-kasserne stå for systemet igen. Og staten kan lade være med at blande sig med alle mulige krav som (måske?) alligevel er umulige at opfylde, fortsætter Karsten.
Søren er enig i, at politikerne bør blande sig uden om dagpengene, eftersom det er en forsikring, som a-kasse-medlemmerne selv har betalt ind til.
Satsen skal være så høj, at man kan betale sine normale udgifter, og man bør kun kunne miste sin dagpengeret, hvis man ikke indbetaler til arbejdsløshedsforsikringen, mener han.
Samme rettigheder som direktører
Torben undrer sig over at så mange stadig falder ud af systemet efter to år, når nu den økonomiske krise er afblæst.
- Trods lav og faldende ledighed - ja, faktisk rekordlav ledighed for ledige på dagpenge er der en stor gruppe, der falder ud. Langtidsledigheden er også rekordlav. Så hvad skyldes de store tal, der bruger deres dagpengeret op? spørger han.
Aage er derimod helt klar i spyttet i forhold til, hvad dagpengemodtagere skal have:
- Samme rettigheder, som når politikere, direktører og embedsmænd ryger ud fra deres beskæftigelse, skriver han.