Læserafstemning: Så mange udnytter kassemedarbejderens fejl
Det er forkert at stikke pengene i lommen, hvis kassemedarbejderen i supermarkedet giver for meget tilbage eller kommer til at tage for lidt for varerne. Det mener et flertal af de læsere, der har deltaget i Avisen.dk's afstemning.
Langt størstedelen af de læsere, der har deltaget i Avisen.dk's afstemning vil sige det, hvis de får for mange penge tilbage i supermarkedet. 
Langt størstedelen af de læsere, der har deltaget i Avisen.dk's afstemning vil sige det, hvis de får for mange penge tilbage i supermarkedet.  Foto: Scanpix arkiv


Det er forkert at stikke pengene i lommen, hvis kassemedarbejderen i supermarkedet giver for meget tilbage eller kommer til at tage for lidt for varerne.

Det er tilsyneladende den mest udbredte opfattelse blandt Avisen.dk's læsere. I hvert fald vil hele 67 procent sige til, hvis de får for meget tilbage i supermarkedet, viser en afstemning på Avisen.dk, hvor 1.933 læsere har afgivet deres stemme.

22 procent svarer til gengæld "Nej, de penge kan butikken godt undvære", mens 11 procent svarer "ved ikke".

På den måde lægger resultatet sig op af en afstemning, som YouGov for nyligt har udført for Søndagsavisen. Her svarer 27 procent af de adspurgte, at de minimum én gang inden for de seneste fem år har beholdt pengene.

Billedet af de overvejende ærlige læsere og forbrugere underbygges af de mange kommentarer på Avisen.dk's facebook-side.

For eksempel skriver Henrik:

"Gør altid opmærksom på at beløbet ikke passer, både ved plus og minus :-)"

Samme holdning har Grete, som er opmærksom på ikke at bringe kassemedarbejderen i problemer.

"Jeg vil nødig være den kassedame med underskud i kassen til fyraften. Hvorfor tror i hver har sin egen kasse med til afløsning," skriver hun.

Carsten har til gengæld ingen skrupler ved at putte pengene i lommen, hvis han får meget tilbage.

"Beholder pengene. De har råd til det...," siger han.

Tryk på opslaget herunder og se alle kommentarerne.

Hvis du har fået for mange penge tilbage ved kassen i supermarkedet, gør du så kassedamen opmærksom på det? Eller putter...

Opslået af Avisen.dk på 13. december 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.