Herunder kan du læse, hvad DR's afgående generaldirektør har skrevet til Ritzaus direktør, tidligere DR-direktør, Lars Vesterløkke.
"Kære Lars,
Jeg har ikke læst ovennævnte bog (Plummer - summen af kardemommen red.), men hvis det fremgår af bogen at jeg skulle beskylde dig for urent trav i forbindelse med økonomistyringen i dit direktørområde er dette naturligvis ikke rigtigt og jeg beklager meget.
Jeg har altid oplevet dig som en ærlig mand og har aldrig hørt om tvivlsomme forhold i dit direktørområde i DR.
I det hele taget beklager jeg meget hvis du føler dig krænket af bogen. Jeg føler mig jo totalt misbrugt af forfatteren, idet intet af det jeg har talt med ham om har været til offentliggørelse.
Denne mail må du naturligvis gerne dele med andre - endvidere har jeg talt med DRs kommunikationsafdeling om hvordan vi skal håndtere denne situation, men jeg har ikke hørt noget retur fra dem endnu.
De bedste hilsener,
Kenneth"
Mailen er udgivet af Ritzaus Bureau.