Katastrofal mangel på lærepladser risikerer at spænde ben for en hel generation af faglærte.
Knap 11.000 unge mangler i dag en læreplads som for eksempel struktør, tømrer eller blikkenslager.
Men 4.410 af dem kan få foden indenfor i en virksomhed allerede i 2014, hvis der pålægges krav om lærlinge og elever på alle planlagte offentlige byggeprojekter.
Det viser en ny analyse af potentialet ved såkaldte uddannelsesklausuler, som tænketanken Cevea har foretaget.
"Det er tydeligt, at der er et stort og fortsat uopfyldt potentiale ved at stille flere krav i det offentlige anlægsarbejde," siger analysechef Jens Jonatan Steen.
Unge står i kø efter læreplads
I sidste uge skabte undervisningsminister Christine Antorini (S) stor opmærksomhed, da hun i Avisen.dk opfordrede danske unge til at finde en læreplads i Tyskland, hvor der mangler 33.000 lærlinge.
Nu viser analysen fra Cevea, at de fleste kan blive hjemme, hvis danske virksomheder i større omfang bliver pålagt uddannelsesklausuler.
Uddannelsesklausuler betyder, at entreprenører og underentreprenører er forpligtet til at have lærlinge, hvis de udfører arbejde for offentlige myndigheder.
Den nye analyse tager udgangspunkt i de 200 milliarder kroner, der er planlagt i offentlige investeringer frem mod 2022.
Hvis 10 procent af mandskabet på de opgaver bestod af lærlinge, svarer det ifølge Cevea til 6.900 lærepladser - eller i gennemsnit 767 om året.
"Det ville gøre et godt indhug i køen af elever, som i dag venter på en læreplads," siger Lars Kunov, der er direktør for organisationen Danske Erhvervsskoler.
I dag er uddannelsesklausuler obligatorisk for staten, mens kommuner og regioner anvender dem i varierende omfang.
Cevea mener, at politikere på alle offentlige niveauer har hængt i bremsen for længe.
"Potentialet er langt større end det, vi har realiseret i dag. Det handler om at stille krav om brug af de fælles ressourcer. Og det har politikerne været længe om at få hul på," siger Jens Jonatan Steen.
3F: Gør de, som de siger?
Fagforbundet 3F repræsenterer de fleste ansatte og lærlinge i byggefagene.
Her understreger uddannelseskonsulent Steen Boesen, at der ligger en stor opgave i at holde øje med, om især kommunerne håndhæver kravet om lærlinge.
"En ting er, at man vedtager det, en anden er, at man gør det. Det kræver opsyn og opfølgning fra myndighedernes side," siger han.
To ud af tre kommuner har i dag vedtaget at stille krav om lærlinge. Efter nytår træder nye regler i kraft, som kræver, at alle offentlige myndigheder skal komme med en begrundelse, hvis de ikke stiller krav om lærlinge.
I dag har virksomheder også mulighed for at omgå klausuler ved simpelt hen at acceptere en bod, hvis de ikke tager lærlinge.