Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Læreruddannelse er plan B for mange

Unge søger især ind på læreruddannelsen, når en plads på drømmestudiet glipper. Det bekymrer flere skolefolk.

11. aug. 2012 kl. 08:02 (opdateret kl. 10:02)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Ud over læreruddannelsen er også pædagog- og sygeplejerskestudierne populære valg blandt dem, der blev afvist på drømmestudiet.
Ud over læreruddannelsen er også pædagog- og sygeplejerskestudierne populære valg blandt dem, der blev afvist på drømmestudiet. Foto: Colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Læreruddannelsen er en populær plan B for studerende, som har fået afslag på deres drømmeuddannelse.

Flere professionshøjskoler oplever, at der netop nu kommer mange ansøgninger til de ledige pladser på læreruddannelserne.

Men læreruddannelsen kan dermed blive en afløser for drømmestudiet, og det skaber bekymring.

De unge ender med at vælge en uddannelse, hvor de er sikre på at komme ind, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

- Vi har brug for lærere, som er engagerede og ikke i virkeligheden hellere ville have lavet noget andet, men blev nødt til at tage lærerarbejdet. Det er en forkert måde at rekruttere lærere på, understreger Anders Bondo Christensen.

Han mener, at der politisk er gjort for lidt for at gøre læreruddannelsen attraktiv. Uddannelsen har netop haft lave tal i første rundes ordinære tilmelding, hvor fire procent færre har søgt ind på uddannelsen i forhold til sidste år.

I anden runde har blandt andre Professionshøjskolen UCC på Sjælland foreløbig fået 100 ansøgninger til læreruddannelserne, mens Hjørring har fået 23, og VIA i Midtjylland har fået 60.

Men de nye ansøgere kan påvirke det enorme frafald på uddannelsen, som i øjeblikket er på 39 procent, mener lærerformanden.

Og formanden for professionsskolernes rektorkollegium erkender problemet med at optage studerende, som i første omgang ikke har søgt ind.

- Det er en klassisk udfordring, at dem, som optages i anden omgang, dropper ud. Hvis beslutningen tages for hurtigt uden at have undersøgt det, er risikoen større for, at man siger "ej, det er ikke noget for mig", siger Erik Knudsen.

Professionshøjskolerne modtager ansøgninger til de ledige pladser på læreruddannelsen frem til studiestart. Ud over læreruddannelsen er også pædagog- og sygeplejerskestudierne populære valg blandt dem, der blev afvist på drømmestudiet.

Læs også: Anonymous: Nedsmeltning i KL om 48 timer

Læs også: Nul job, nul dagpenge - nu falder Gabriel ud

Læs også: Pædagoger og lærere flygter til Norge

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites