Lærerstuderende efterlyser bedre overgang til arbejdsliv
Læreruddannelsen og folkeskolen skal have bedre vilkår, hvis man vil sikre sig mod lærermangel, lyder det.


Læreransøgningerne hober sig ikke op ude på de danske folkeskoler.

Og det er ikke så mærkeligt, mener de studerende. For der kan være langt mellem virkeligheden på studiebænken og så virkeligheden foran tavlen ude på skolerne.

- Vi kan høre fra vores udannede fagfæller, at forholdene for at lave god undervisning ikke er til stede. Det lægger et pres på rekrutteringen. Både til læreruddannelsen og til folkeskolen.

Det siger formanden for de Lærerstuderendes Lærerkreds, Christian Dalby, som efterlyser bedre vilkår, både for de studerende og de uddannede lærere.

- Der skal dels skabes bedre rammer for de lærere, der er ude i folkeskolerne. Og dels sættes fokus på læreruddannelsen for at gøre den bedre og sikre bedre overgange fra studieliv til arbejdsliv.

- Det kan man gøre ved at have fokus på vores praktikker og sikre, at der er god kontakt mellem vores undervisere og lærerne ude på skolerne. Og sikre at vi kan komme ud og prøve os selv af, så vi kan se, hvad det er for en virkelighed, vi kommer ud i.

For det er altså stadig vanskeligere for skolerne at få rekrutteret lærere.

I en undersøgelse lavet af Kommunernes Landsforening (KL) svarer 69 procent af skolecheferne, at der i nogen grad er udfordringer med at rekruttere medarbejdere til kommunens skoler.

11 procent mener, at der i høj grad er udfordringer med rekrutteringen, mens 19 procent svarer, at der ikke er udfordringer.

Men det er ikke, fordi de studerende oplever en træthed omkring folkeskolen, siger Christian Dalby. De er bare usikre på, hvad der møder dem.

- Vi oplever en bekymring for, om den faglighed, vi uddanner os til på læreruddannelsen, har mulighed for at blomstre i den virkelighed, vi kommer ud i.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.