Det bør være en øjenåbner, at Langkaer Gymnasium i Aarhus-bydelen Tilst har set sig nødsaget til at samle elever med indvandrerbaggrund i nogle få klasser.

Sådan siger formanden for fagforeningen Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.

Langkaer Gymnasium forsøger at sætte en stopper for de etnisk danske elevers flugt fra gymnasiet.

Ved at lave fire klasser, som udelukkende består af elever med anden etnisk baggrund end dansk, kan eleverne i de sidste tre klasser fordeles ligeligt.

- Jeg ved ikke, om det er den bedste løsning. Men det er i hvert fald en skole, som prøver at håndtere udfordringen med den skæve fordeling af elever, siger Annette Nordstrøm Hansen.

Læs også:

"Liberal Alliance risikerer at blive fuldstændig smadret som SF"

- Det, man gør på Langkaer Gymnasium, er at forholde sig til problemet og aktivt forsøge at finde en løsning på det. Hvis man ikke gør noget, forsvinder de sidste danske elever helt, og så står vi med et gymnasium med udelukkende tosprogede elever, siger hun.

Når regionernes fordelingsudvalg fordeler de kommende 1.g-elever på gymnasierne, er det geografien, der er det afgørende. Derfor skal der andre fordelingsregler til, siger Annette Nordstrøm Hansen.

De regler ønsker undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) da også at ændre for at komme ghettogymnasierne til livs.

Læs også:

Nu kommenterer Løkke S-DF-alliancen

I løbet af efteråret vil ministeren invitere partierne bag gymnasieforliget til forhandlinger om nye regler for fordelingen.

Med i forliget er Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

- Jeg håber, at forligskredsen og de politiske partier vil være med til at handle, så vi kan få nye fordelingsregler på gymnasier startende fra næste skoleår, siger hun.

Meget tyder på, at der allerede er opbakning blandt partierne.

SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, siger, at gymnasierne skal have nogle værktøjer til at fordele tosprogede elever bedre mellem gymnasierne, så det ikke bliver den enkelte rektors hovedpine.

- Det er godt, at ministeren tager hånd om dette spørgsmål, så vi undgår den situation, som vi i dag ser på mange folkeskoler, hvor vi har alt for mange ghettoskoler. Men det er også vigtigt, at vi følger ordene op med handling, siger Jacob Mark.

- Danmark er et lille land, der skal hænge sammen, og derfor er det vigtigt, at vi siger tydeligt nej til ghettoskoler, siger han.

Læs også:

Politiker blev forelsket i kollega: "Til sidst kunne vi ikke ignorere det"