Læreres uvidenhed skærer erhvervsskoler fra
Undervisningen i folkeskolens ældste klasser forbereder ikke eleverne på at vælge erhvervsskolerne.
Ofte ved folkeskolelærerne ikke, hvad man laver på erhvervsuddannelserne, og det er et problem, fordi eleverne lægger meget i lærernes anbefalinger. Arkivfoto.
Ofte ved folkeskolelærerne ikke, hvad man laver på erhvervsuddannelserne, og det er et problem, fordi eleverne lægger meget i lærernes anbefalinger. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


Kun omkring hver femte elev i folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse, og det er langt fra nok, mener politikere og erhvervsliv.

Men ude på skolerne er det særligt muligheden for at komme på gymnasiet, som bliver omtalt af lærerne, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

I undersøgelsen vurderer 60 procent af lærerne, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til en gymnasial uddannelse, mens kun 14 procent vurderer, at undervisningen forbereder eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Ifølge Dansk Industri skal der en generel holdningsændring til i samfundet, hvis man skal ændre omtalen af erhvervsskolerne.

- Jeg mener, at nogle af de mønsterbrydere, vi har i dag, det er dem, der insisterer på, at vi skal gå erhvervsskolevejen, selvom de har et godt hoved og nogle gode hænder, og de står meget alene, siger Lone Folmer Berthelsen, Erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.

Undersøgelsen påpeger, at lærerne ikke mener, at det giver mening af forberede eleverne på erhvervsuddannelserne i udpræget grad, når der i test og eksaminer lægges stor vægt på teori.

Dansk Industri går dog ikke så langt som til at anbefale flere eksaminer i praktiske fag, men de håber skolereformen vil få mere erhvervsliv ind i skoledagen:

- I mange skoler er der meget fokus på at trække kulturlivet og idrætslivet ind, men det er det også vigtigt, ligesom det også er nævnt i reformen, at trække erhvervslivet ind, siger Lone Folmer Berthelsen.

Det manglende fokus på erhvervsskolerne skyldes ofte, at lærerne simpelthen ikke ved, hvad man laver på erhvervsuddannelse, og det er et problem, fordi eleverne lægger meget i lærernes anbefalinger.

Eksempelvis omtaler lærerne optagelseskravene for at komme på gymnasiet, men glemmer at tale om, at der også er krav til en erhvervsuddannelse.

- Når læreren præger eleverne i retning af en gymnasial uddannelse, er det med til at gøre erhvervsuddannelser til det "ærgerlige andet valg", siger Kristine Zacho Pedersen, specialkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.