Det er for let at komme ind på læreruddannelsen, og dermed bliver landets seminarier til et sted, hvor de studerende kan opholde sig, mens de finder ud af, hvad de hellere vil.
Det er lærer Lars Holmboes forklaring på det aktuelle, tårnhøje frafald på læreruddannelsen. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at op mod hver tredje studerende - 32 procent - af det første hold på den nye læreruddannelse, droppede ud undersvejs.
Dermed er det ikke lykkedes at mindske frafaldet, som det ellers var meningen med reformen af læreruddannelsen fra 2012. Ambitionen var dengang at gøre uddannelsen fagligt stærkere og mere attraktiv.
Lars Holmboe lægger op til at sikre, at de, der vælger læreruddannelsen, også virkelig ønsker den. 'Og ikke blot lader sig parkere der, indtil de bliver optaget på deres drømmeuddannelse et andet sted,' som han skriver i et opslag på Facebook.
Overfor Avisen.dk uddyber han:
- Læreruddannelsen er blevet en plads, hvor man kan opholde sig, indtil man er afklaret med, hvad man vil, eller der åbner sig andre muligheder. Der er mange, som har den opfattelse, at 'man kan jo altid blive lærer.' Og så vælger man om igen, når chancen byder sig, siger Lars Holmboe.
Han er lærer på Mølholmsskolen i Vejle og tillige medlem af kommissionen, der blev nedsat, da Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening måtte opgive at nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale under sidste forårs dramatiske overenskomstforhandlinger.
- Vi mangler både at hæve barren på uddannelserne og prestigen i jobbet som lærer, siger Lars Holmboe.
Han foreslår, at de nye studerende bliver indkaldt til afklarende samtaler, inden de begynder på seminariet. Og at de bliver bedre forberedt på, hvordan det er at stå over for en klasse for første gang.
- Det handler også om at reducere praktikchokket. Jeg tror ikke, at man med en studentereksamen som baggrund alene kan forberede sig på, hvad der venter en i praktik. Virkeligheden melder sig, når man første gang står over for en klasse, siger Lars Holmboe.
De seneste års politiske storme har været skadelig for prestigen i lærerfaget, mener han. Landets lærere blev lockoutet i 2013, da overenskomstforhandlingerne brød sammen. Efter regeringens indgreb i konflikten faldt en ny folkeskolereform på plads, der betød at lærerne skulle tilbringe flere timer på skolen.
- Lærerfaget er blevet en kampplads. Skal vi højne fagets prestige, kræver det, at vi i højere grad har fælles fodslag med vores politikere og forvaltninger. Vi skal have begravet stridsøsken, og det er vi i fuld gang med. Hvis faget er ude i stormvejr, siver det ned gennem systemet, siger Lars Holmboe.