Der er ingen grund til at juble for meget over, at der er optaget seks procent flere på læreruddannelsen i år end sidste år.
Der er nemlig brug for langt flere lærere, hvis ikke de danske folkeskoler skal ende i akut lærermangel i løbet af få år, advarer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
- Vi er selvfølgelige rigtig glade for, at kurven er knækket. Men en stigning på seks procent er slet ikke nok for at sikre, at vi har kvalificerede lærere i de kommende år. Det ser stadig sort ud, siger Anders Bondo til Avisen.dk.
Han henviser til, at antallet af nyoptagne på læreruddannelsen er styrtdykket de seneste to år med 26 procent i 2013 og yderligere 14 procent i 2014. I det lys er årets stigning meget beskeden.
Allerede svært at finde lærere
Ser man på antallet af nye lærerstuderende, så har 2.372 ansøgere i år fået tilbudt optagelse på læreruddannelsen. Men skruer man tiden tre år tilbage - inden lærerkonflikten og den nye folkeskolereform - var antallet oppe på 3.521.
- Vi kommer altså fra et meget lavt niveau, så en stigning på seks procent rækker ikke langt. Hvis man ikke gør det langt mere attraktivt at være lærer, så kommer Danmark til at stå med et kæmpe problem om nogle år. Der er allerede kommuner, som har svært ved at finde lærere til det kommende skoleår, og det vil kun blive værre, siger Anders Bondo.
Problemet forstærkes af, at mange folkeskoler har oplevet en lærerflugt i den seneste tid i kølvandet på folkeskolereformen, lærer-konflikten og ændringen af lærernes arbejdstidsregler. På bare et år - fra oktober 2013 til oktober 2014 - sagde flere end hver 10. folkeskolelærer farvel til sit job.
Det svenske skrækeksempel
Skrækscenariet finder Anders Bondo i Sverige, hvor man i øjeblikket mangler 38.000 lærere i folkeskolen.
For at undgå en lignende situation, skal man rekruttere langt flere lærerstuderende i de kommende år, lyder det fra Anders Bondo.
Hvis det står til Danmarks Lærerforening er vejen frem blandt andet at oprette en fem-årig læreruddanelse på kandidatniveau på universitetet. Og så skal der rettes op på de dårlige arbejdsforhold for skolelærerne.
- Det er altid fornuftigt at se på, om man kan justere på læreruddannelsen. Men det her står og falder i sidste ende med, at det bliver mere attraktivt at være lærer.
- Hvis en nyuddannet lærer kommer ud i folkeskolen og får 27-28 lektioner om ugen og ganske få timer til forberedelse, så tager man lysten fra dem, siger Bondo.
Nyuddanede lærere går andre veje
Lærerformanden frygter også, at en større del af de nyuddannede aldrig kommer til at sætte sine ben i en folkeskoleklasse.
- Jeg var i Aarhus før sommerferien, da de nye lærere blev færdige, og jeg talte med flere, som slet ikke har tænkt sig at bruge deres uddannelse til at komme ud og arbejde som lærer. Nogle vil læse videre, og andre vil lave noget helt andet. Der er virkelig store udfordringer.
Mens både professions-højskolerne og politikerne sætter sit lid til at den seneste reform af læreruddannelsen, som blandt andet har indført et karakterkrav på 7,0 for at få direkte adgang til lærerstudiet, kan nedsætte frafaldet og skabe større prestige om studiet, så har Anders Bondo langt fra samme tiltro til det nuværende system.
- Det er ikke noget, jeg hører, når jeg taler med studerende eller nye lærere. Jeg tror, det er noget politikerne går og bilder sig ind, siger han.