For to gæster blev en tur på en restauration i Torvegade i Esbjerg en rigtig uheldig oplevelse. Under estaurationsbesøget 23. november sidste år fik de stjålet deres kreditkort.
Kortene blev så af en mand misbrugt i to pengeinstitutter på Torvet til at hæve i alt godt 28.000 kroner med.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke kunne identificere ham og offentliggør nu fotos af manden fra overvågningskameraer i håb om, at nogle genkender ham.
Han beskrives som
· 20-30 år og almindelig af bygning.
· Mørkt kort hår.
· Iført mørke bukser, hvid/ternet skjorte med hvid t-shirt indenunder og sort blazer.
Henvendelser til lokalpolitiet i Esbjerg på telefon 114.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi