Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Lænket til komfuret ved over 40 grader

Kokke og opvaskere kan intet stille op, når varmen rammer. Fagforening opfordrer restaurantgæster til at væbne sig med tålmodighed.

20. juli 2010 kl. 14:59
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Vanvittige temperaturer truer kokkes helbred, men de får ikke lov at gå hjem.
Vanvittige temperaturer truer kokkes helbred, men de får ikke lov at gå hjem. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Dagens ret: Langtidskogt kok med dampet opvasker, hertil køkkenmedhjælper i svedsvovs.

Sådan kunne der uden at gå på kompromis med sandheden stå på sandwich-skiltet med dagens menu foran langt de fleste danske restauranter i disse hederamte dage.

Faktaboks

PAUSER I VARMEN

Personer med stillesidende arbejde har ret til "passende pauser", hvis lufttemperaturen er over 35 grader.

Ved fysisk hårdt arbejde går grænsen ved 32 grader.

Når det er hedebølge, har du ret til ekstra pauser, når luftfugtighed rammer 40-60 procent.

Kilde: 3F og Arbejdstilsynet

"Jeg har hørt om tilfælde, hvor temperaturer rammer 42-43 grader," fortæller arbejdsmiljøkonsulent i 3F, Henrik Hansen.

Kokkenes fagforening bliver lige nu bestormet med henvendelser, fra medlemmer som arbejder i voldsomme varmegrader i landets professionelle køkkener.

Men fagforeningen kan ikke give meget hjælp. Kokkene kan højest søg ly i køleboksen og drikke vand, lyder det.

"Der er ikke nogen regel, der siger, at en kok, der har det for varm, kan gå hjem. Det kan vi ikke støtte, fordi man er ansat til at arbejde. Vi kan kun sørge for, at kokken ikke bliver syg af sit job," forklarer Henrik Hansen.

Derfor skal der holdes rigelige pauser, påpeger han, og advarer kokke om, at hedeslag slet ikke er sjældne, når varmen fra komfurer og sol danner en farlig cocktail.

Men de gode råd klinger hult hos faglært kok Jeppe Madsen, der har arbejdet i adskillige københavnske restauranter, bl.a. Noma.

"Man lukker jo ikke restauranten, fordi det er varmt. Det har jeg i hvert fald aldrig hørt om. Man åbner et ekstra vindue og så arbejder man videre. Det er bare, sådan det er," forklarer han over for Newspaq.

"35-40 grader er ikke unormalt i dårlige køkkener," fortsætter han, og forklarer, at heller ikke er tid til oftere pauser.

"Man skal jo stadig nå det samme arbejde," konstaterer Jeppe Madsen.

Og den virkelighed nikker arbejdsmiljøkonsulenten genkendende til. Han mener, kokkecheferne har ansvar for at få holdt de nødvendige pauser. Men gæsterne må også indstille sig på, at varmen giver store udfordringer; hav derfor tålmodighed som restaurantgæst i varmen, lyder opfordringen.

"Gæsterne må have tålmodighed. De har det jo også varmt, så det tror jeg egentlig godt de kan forstå," slutter Henrik Hansen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
20.07-2010 | 15:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.07-2010 | 18:42 af henrik juhl danielsen
Nu har jeg arbejdet som smed på en papirfrabrik, og tro mig der er altid over 40 G ofte arbejder vi i over 65 G med en fuftfugtighed tæt på 100. så kom op på fares knæ og få en kiks og et glas mælk og tud lidt ved fares skulder. tøsedrenge.
 
20.07-2010 | 18:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.07-2010 | 19:27 af Gordon Shumway
Hvordan tror i at postbudene har det - op på 4 sal og ned igen i opgange som også er rigtig varme grundet at alle vinduer er lukket. Og selv om der i dag er postkasser i alle opgange skal postbudet vel op i mindst 2/3 af disse opgange, da rigtig mange skal havde opsten leveret til døren.
 
21.07-2010 | 01:53 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Et weber-udekøkken må være det, der skal investeres i :)
 
 
23.07-2010 | 13:43 af henrik leth
På en række mejerier kan der findes ligende forhold i produktionen, og heller ikke her er der tid til at sænke tempoet. Hvis tempoet skal sænkes bliver det på bekostning af kvaliteten...
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites