Læger og sygeplejersker skal spores med chip
Fremover kan sygeplejersker, portører og læger se frem til at bære rundt på en elektronisk chip, som hele tiden afslører, hvor de befinder sig.
- Personalet skal kunne finde hinanden hurtigt, så de kan spare en masse skridt og undgå at gå forgæves, siger Johnny Olsson, der er programleder på Det Nye Universitetshospital i Aarhus.
- Personalet skal kunne finde hinanden hurtigt, så de kan spare en masse skridt og undgå at gå forgæves, siger Johnny Olsson, der er programleder på Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Foto: Scanpix arkiv


Medarbejderne på landets sygehuse bruger i gennemsnit 12 minutter per vagt på at lede efter kollegaer og udstyr. Det skal nu være slut. Fremover kan sygeplejersker, portører og læger se frem til at bære rundt på en elektronisk chip, som hele tiden afslører, hvor de befinder sig, skriver Ugebrevet A4.

I stigende grad oplever medarbejdere på landets sygehuse at blive kontrolleret, og på de seks såkaldte supersygehuse, som er på vej, overvejer man at bruge nye elektroniske systemer, så man lettere kan finde både hospitalsudstyr som senge og vogne og finde hinanden. På den eksisterende del af Aarhus Universitetshospital i Skejby har man i halvandet år lokaliseret servicepersonalet gennem en chip, og på sigt vil man gerne bruge udstyret til alle hospitalets læger og sygeplejersker.

- Personalet skal kunne finde hinanden hurtigt, så de kan spare en masse skridt og undgå at gå forgæves. På den måde undgår både ansatte og patienter spildtid, siger forklarer Johnny Olsson, der er programleder på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), til Ugebrevet A4.

Ved sporing af medarbejdere får man en chip på sig, som udsender et ultralydssignal. Signalet bliver opfanget af en sensor i lokalet, der sender informationen til en fælles platform - eksempelvis en storskærm på personalestuen. Dermed bliver det lettere at bekæmpe den spildtid, som ifølge Danske Regioner svækker effektiviteten på landets sygehuse. Ifølge Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), er der en række fordele ved de nye teknologier.

- Ved at have sporingssystemer kan du udnytte personalet lidt bedre. Hvis du eksempelvis kan se, at lægen er på vej til operationsstuen, kan du gå i gang med at gøre klar, siger han til Ugebrevet A4

Formanden for Overlægeforeningen, Anja Mitchell, ser fordele ved at spore udstyr, men når det drejer sig om personer, er hun skeptisk:

- En ny ting skal altid ses i relation til gevinsten. Og det her system kan opfattes som mistillid fra ledelsen.

Ifølge Peter Lauritsen, der er overvågningsforsker og lektor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet, skal de aftaler, der laves mellem medarbejdere og ledelse overholdes til punkt og prikke, hvis sporingsredskaberne skal blive en succes.

- Jeg kan sagtens forstå interessen for at spore medarbejdere, for det kan effektivisere. Men hvis en nidkær ledelse bruger teknologien til at irettesætte medarbejdere, kan det skabe en enorm frustration og usikkerhed blandt de ansatte, siger han til Ugebrevet A4.

I Danske Regioner er der fuld opbakning til de nye sporingsredskaber. Der er ovenikøbet penge at spare, vurderer næstformand i danske regioner Jens Stenbæk (V).

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.