LA: Topskattelettelser for Pia K, tak
Liberal Alliance ønsker skattelettelser for at pege på Pia Kjærsgaard som Folketingets Formand. DF kalder forhandlingen pinlig, og at konsekvensen kan blive en rød formand, siger DF's Søren Espersen.
Formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen vil have topskattelettelser, hvis Pia Kjærsgaard skal være Folketingets formand, som statsminister Lars Løkke ellers ønsker.
Formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen vil have topskattelettelser, hvis Pia Kjærsgaard skal være Folketingets formand, som statsminister Lars Løkke ellers ønsker. Foto: Scanpix


Folketingets borgerlige partier er ved at forhandle om, hvem der skal blive Folketingets formand.

Både Venstre og De Konservative forventes at pege på Pia Kjærsgaard, men Liberal Alliance vil have "noget for noget", hvis de skal sikre Pia Kjærsgaard som den øverste ledelse af Folketinget.

Partiet vil have en "tilkendegivelse" fra Dansk Folkeparti om en lettelse af topskatten, skriver Politiken.

Det er korrekt, siger han til avisen.

I regeringsgrundlaget står der, at Venstre vil arbejde for at sænke topskattesatsen med fem procentpoint.

Det er ikke en situation, Dansk Folkeparti kan se sig selv i, siger DF's næstformand Søren Espersen til Ekstra Bladet.

"LA ville sælge deres egen bedstemor"

Det fortørner Søren Espersen, at Liberal Alliance vil begynde at forhandle om den post.

- Jeg må sige, at jeg synes, det begynder at blive lidt pinligt. Det er helt vildt. Jeg tror egentlig, at de vil sælge deres egen bedstemor, hvis de kunne få de der topskattelettelser, siger han til Ekstra Bladet.

DF går under ingen omstændigheder med til at forhandle på den måde, siger han.

- Hvis det er det, de vil, så får de dels ingen topskattelettelser, og de får en rød formand for Folketinget, siger han til Ekstra Bladet. han henviser til, at Helle Thorning sandsynligvis bliver formand, hvis LA ikke peger på Pia Kjærsgaard, fordi hun vil få flest stemmer.

Hvem det bliver, afgøres fredag.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.