Det lyder som et ekstremt forslag:
Fratag folk retten til kontanthjælp og giv dem i stedet et job. Tager de ikke jobbet, så må de flytte et andet sted hen.
På Lejerbos boligsociale kontor i Mjølnerparken på Nørrebro i København mener de dog, at det er løsningen på det belastede kvarters problemer.
Her har sekretariatschef Eskild Dahl Pedersen set årtiers integrationsindsats slå fejl. Og her oplever man, at det etablerede system ikke får flygtninge og indvandrere i job. 43,5 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse i kvarteret, der er domineret af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Derfor er der brug for radikal nytænkning, og det bakker Liberal Alliance op om:
- Der har været et hav af indsatser i Mjølnerparken, og det har ikke haft nogen effekt overhovedet. Vi må gøre noget nyt og tænke ud af boksen. Og der er det så, at Lejerbo kom på banen med deres forslag, siger Liberal Alliances socialordfører Laura Lindahl
Der er bare et problem. Loven.
Ifølge den kan man ikke umiddelbart tage boligen eller kontanthjælpen fra folk.
Derfor har Liberal Alliance sendt forslaget ind i Beskæftigelsesministeriet. Her mødes parterne i dag kl. 15 for at diskutere, hvad man kan gøre:
- Jeg håber at finde ud af, om man må gøre det her. Hvis ikke, hvad skal der så til. Vi er jo lovgivere, siger Laura Lindahl, der ser frem til mødet:
- Vi håber, at vi med nogle kloge embedsfolk kan finde ud af, hvad der skal til i praksis. Og så er vi spændt på at høre, om beskæftigelsesministeren synes, det er et spændende forslag.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Forsøgsordningen skal køre i Mjølnerparken og Lejerbo foreslår:
- Retten til kontanthjælp skal fjernes og erstattes med en jobgaranti, hvor begrænset beskæftigelse udløser en fuld kontanthjælpsydelse
- Takker beboeren nej til at tage et tilbudt arbejde, kan Lejerbo smide personen ud af sin lejlighed, hvis der kan anvises en lejlighed i et andet boligområde.
- Lejerbo påtager sig at finde jobbene og vil drive jobgarantien mod at de får overført de penge, som beboerne modtager i kontanthjælp.
- Alle uanset skoleniveau skal have en 9. klasses afgangseksamen, hvilket erstatter de særlige undervisningsforløb i dansk og matematik til flygtninge
UDVID 
Succes med småjobs
I Mjølnerparken ser Lejerbo forslaget som et opgør med et system, der reducerer mennesker til et nul. Et system, den boligsociale indsats er gået væk fra. I stedet er det lykkedes at finde job eller lærepladser til folk, der aldrig før har arbejdet.
- Passive penge skal ikke være en menneskeret, men det skal være en menneskeret at få job og uddannelse. Vi ønsker os en forsøgsordning, der betyder, at man ikke længere kan få kontanthjælp. Det kan lyde strengt, men hvis man har fået kontanthjælp i måske 20 år mod at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ville det ligne bedrageri, hvis ikke man tager imod de job, vi har, har Eskild Dahl Pedersen tidligere sagt til Politiken.
Som en del af forslaget påtager Lejerbo sig at finde jobbene til kontanthjælpsmodtagerne. De vil oprette et selskab, hvor pengene til de mere end 350 kontanthjælpsmodtagere i Mjølnerparken overføres til. Selskabet vil så drive jobgarantien, skriver Politiko.
Tanken er ikke, at det skal være et fuldtidsjob fra første dag. I stedet ønsker Lejerbo at starte med små job i det nære. For nogen vil et job tre timer om ugen kunne udløse kontanthjælpsydelsen i første omgang.
Job til kvinderne
Rigtig mange af kontanthjælpsmodtagerne i Mjølnerparken er hjemmegående kvinder. En del af disse kvinder ringer tit efter hjælp og skal i stedet gøres mere selvkørende i deres lejligheder. Hvis den gruppe lærer at rense afløbet på badeværelset, når det stopper til og lufte bedre ud, så der ikke kommer skimmelsvamp, vil de få nedsat huslejen, skriver Politiken.
Dette ansvar kan dernæst udvides til trappeopgangen, hvor trappevask og ansvar for elevatoren er bud på et job.
Ansvaret kan igen udvides, så det handler om kvarteret. Her er der brug for nogen, der passer de nye vaskerier, der er på vej i Mjølnerparken. Vaskerierne kan også udnyttes, så folk kan beskæftiges med at vaske tøj for dem, der bor i nærheden af Mjølnerparken.
Andre bud på job er bemanding af lokale legepladser eller pasning af parker i nærområdet. Den nærliggende Føtex har været god til at ansætte de unge.
En spændende forsøgsordning
Hos Liberal Alliance mener man, at der er et større perspektiv i Mjølnerparkens planer. I starten vil det kunne fungere som forsøgsordning og derefter spredes til andre områder i Danmark.
- Hvis ikke regeringen synes, det er en god ide, så vil jeg gerne høre, hvad regeringen så vil gøre. Vi er nødt til at gøre noget nyt, fastslår Laura Lindahl.
Hun er klar over, at ordningen er afhængig af engagerede samarbejdspartnere som Lejerbo. Derfor skal forsøget i Mjølnerparken tjene som inspiration til andre.
- Man kan ikke lægge det fladt ned over alle uden at have en samarbejdspartner, siger Laura Lindahl.
På kant med loven
Laura Lindahl håber at forslaget går i gennem, så man kan blive klogere på, hvad der virker:
- Dybest set ved vi ikke, hvad der virker bedst. Vi er glade for det her forslag, fordi vi også tror på, at økonomiske incitamenter virker. Men det handler mere om at få viden om, hvordan vi bedst muligt får folk i arbejde.
Forslaget kan dog blive svært at indføre, da det kræver markante ændringer i dansk lovgivning.
- Der er ikke grundlag for at fratage folk deres bolig. Det er ikke en del af den lejekontrakt, der er indgået med boligforeningen, og der er heller ikke lovhjemmel for, at kommunen kan gøre det. Aktivloven indeholder regler om sanktioner, og de giver ikke hjemmel til at opsige folk fra deres bolig, siger Nina Von Hielmcrone, lektor i socialret ved Aalborg Universitet til Politiko.
Det tager Liberal Alliance seriøst:
- Vi vil gerne drøfte de problemer, der er med retssikkerhed. Den sikkerhed vil vi ikke fjerne. Men vi vil gerne skubbe på for en løsning i Mjølnerparken. Det er for borgernes egen skyld.
Overfor Politiken forklarer Eskild Dahl Pedersen, at Lejerbo med forslaget vil kunne få Mjølnerparken til at fungere rigtig godt over en femårig periode, og at der over ti år ikke vil være nogen beboere, selskabet ikke kan løfte fra isolation til inklusion.