Kvindes besættelse af pink koster kat livet
Kattens pels blev farvet skriglyserød - det kostede det sagesløse dyr livet.


Den russiske kendis Elena Lenina er faldet voldsomt i unåde hos dyreelskere, efter det er kommet frem, at hendes kat er død som følge af, at hun fik dyrets pels farvet pink.

Elena Lenina er en kendt forretningskvinde, TV-vært, model og forfatter i Rusland - og hun var i september sidste år ifølge Daily Mail til en fest, hvor dresscoden var 'pink'. Det tog Elena Lenina helt bogstaveligt - hun fik simpelthen farvet sin lille kattekilling pink - hun har selv sagt, at en frisør foretog indfarvingen.

Katten døde af giftig blodforgiftning et par måneder senere, hvor Elena Lenina havde overdraget dyret til nye ejere.  Ifølge dyrlæger døde missen, fordi den ikke kunne klare den pink farve.

Dyreværnsforkæmpere kræver nu, at sagen bliver undersøgt af politiet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.