Kvinder stjal grævling og støvsuger i Hobro
Ifølge politikommissær Preben Møller skyldes fængslingen blandt andet, at kvinden også havde et våben på sig, mere vil han ikke oplyse.


Hvid maling og en udstoppet grævling er de mærkelige ingredienser i en kriminalsag fra Hobro.

Det oplyser DR Nordjylland.

To kvinder på 40 og 52 år blev anholdt omkring klokken 04 i nat. Først var de blevet observeret, mens de hældte hvid maling ud over en bil. Senere, på Fyrkatvej, var de i gang med at fylde en stjålet Ford Ka med genstande fra et indbrud, de var i gang med, blandt andet den udstoppede grævling og en støvsuger. Her blev de arresteret.

Motivet til gerningerne står hen i det uvisse.

Den 40-årige blev i dag fængslet i 14 dage ved et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, mens den 52-årige blev løsladt.

Ifølge politikommissær Preben Møller skyldes fængslingen blandt andet, at kvinden også havde et våben på sig, mere vil han ikke oplyse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.