Kvinde voldtaget i baglokale på café
En 53-årig mand er blevet varetægtsfængslet for fuldbyrdet voldtægt af kvinde i baglokale på café.
Både den anholdte og ofret kommer fra nærområdet i Thisted.
Både den anholdte og ofret kommer fra nærområdet i Thisted. Foto: Colourbox/free


Vennerne til en 27-årig kvinde hørte ingenting, da deres veninde fredag morgen blev voldtaget i et baglokale på Café Nytorv i Thisted.

Inde i baglokalet blev kvinden angiveligt udsat for en fuldbyrdet voldtægt, som blev begået af en 53-årig mand, fremgår det af politiets sigtelse.

- Gerningstidspunktet er fredag morgen klokken 7.45. Da kvinden kom ud til sine venner i krostuen, var gerningsmanden væk, men han er blevet anholdt efterfølgende, fortæller vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge sigtelsen er der tale om en fuldbyrdet voldtægt, og manden er lørdag blevet varetægtsfængslet på baggrund af politiets sigtelse mod ham.

- Voldtægten er foregået i forbindelse med, at de begge har været til stede på caféen, fortæller Anders Olesen.

På et tidspunkt i de tidlige morgentimer har gerningsmanden ifølge politiet presset sit offer ud i baglokalet, hvor han forgreb sig på hende.

Den fængslede mand kommer fra Thisted, og den 27-årige kvinde, der er offer i sagen, bor også i nærområdet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.