Kvinde er død efter påkørsel bagfra på Midtsjælland
Lægerne på Rigshospitalet kunne ikke redde 66-årig cyklists liv efter ulykke i Gyrstinge ved Ringsted.
Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker de nærmere omstændigheder i forbindelse med en trafikulykke onsdag morgen i Gyrstinge ved Ringsted. En kvindelig bilist påkørte en kvindelig cyklist bagfra (arkivfoto).
Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker de nærmere omstændigheder i forbindelse med en trafikulykke onsdag morgen i Gyrstinge ved Ringsted. En kvindelig bilist påkørte en kvindelig cyklist bagfra (arkivfoto). Foto: Colourbox/Free


En kvinde på 66 år er torsdag død af de kvæstelser, som hun pådrog sig i en trafikulykke onsdag morgen i en landsby ved Ringsted.

Kvinden blev 66 år, skriver sn.dk.

Ved syv-tiden onsdag morgen kom hun cyklende ad Gyrstingevej i Gyrstinge, da hun blev ramt af en personbil bagfra, har politiet oplyst.

Med svære kvæstelser blev kvinden kørt til Rigshospitalet, men torsdag døde hun.

Føreren af bilen er en kvinde på 41 år, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

I forbindelse med undersøgelsen af ulykken afhører politiet såvel føreren som flere vidner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.