Kurdiske krigerkvinder: IS er bange for kvinder
Islamisk Stat angriber kvindelige krigere i det nordlige Irak, der svarer igen med musik og maskinpistoler.
Da Islamisk Stat angreb en enhed af kurdiske, kvindelige krigere, svarede kvinderne tilbage med sang gennem højttalere, før de åbnede ild med maskinpostoler mod deres fjender. (Arkivfoto)
Da Islamisk Stat angreb en enhed af kurdiske, kvindelige krigere, svarede kvinderne tilbage med sang gennem højttalere, før de åbnede ild med maskinpostoler mod deres fjender. (Arkivfoto) Foto: Alaa Al-marjani/Reuters


Islamisk Stat er bange for kvinder.

Sådan lyder udmeldingen fra en kvindelig, kurdisk kriger, efter gruppen Islamisk Stak (IS) torsdag angreb hendes enhed, der bevogtede en ørkenposition i det nordlige Irak.

Da IS bombede enheden, svarede kvinderne først tilbage ved at synge ud gennem højttalere. Efterfølgende åbnede de ild med maskinpistoler.

Blandt de kvindelige krigere er Mani Nasrallahpour på 21 år. Hun er en af de omkring 200 kvindelige peshmerga-krigere, der har efterladt sit liv i Iran, for at kæmpe side om side med Sunni-militserne.

- Vi ville gøre dem vrede og fortælle Daesh (Islamisk Stat red.) at vi ikke er bange, siger hun om deres svar på angrebet.

Ifølge Islamisk Stat er det forbudt at synge og spille musik. De har også indført stramme restriktioner på, hvordan kvinder må opføre sig.

Kvindernes tilstedeværelse er en påmindelse om den komplekse situation, der hersker på slagmarken i det nordlige Irak, lyder det.

Kvinderne besluttede sig for at gå ind i konflikten, efter nyhederne i længere tid har oplyst om kvinder, der bliver misbrugt af Islamisk Stat.

Da Islamisk Stat 2014 bevægede sig gennem det nordlige Irak, gjorde de flere hundrede kvinder til deres sexslaver.

Kvinderne er en del af en større bevæbnet enhed med omkring 600 krigere, der samarbejder med det kurdiske frihedsparti, der er kendt under navnet PAK.

Denne gruppe har sluttet sig til irakiske og kurdiske styrker, der er bakket op af den internationale koalition, der forsøger at få Islamisk Stat ud af byen Mosul.

Ifølge Mani Nasrallahpour har kvinderne lavet en pagt om, at de aldrig vil lade sig tage til fange.

- Vi har altid en patron klar til at bruge på os selv, i tilfældet af at vi er ved at blive taget til fange, siger hun.

Indtil nu har en kvindelig kriger mistet livet i angrebet.

/ritzau/Reuters/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.