Kunder raser over møbelfirma: Hallo, vi spiser på madrassen!
Møbelkæden Ilva drukner netop nu i henvendelser fra utilfredse kunder, der ikke kan forstå, hvor deres møbler bliver af.
Møbelkæden Ilva må sande, at manglen på køkkestole og senge kan være en stor kilde til vrede.
Møbelkæden Ilva må sande, at manglen på køkkestole og senge kan være en stor kilde til vrede. Clara Bidstrup / Scanpix arkiv


- Hallo, hvor er mine stole? Vi må sidde her og spise på en madras!

Møbelkæden Ilva bombarderes med Facebook-opslag fra utilfredse kunder, der i ugevis har været ufrivilligt sengeløse, sofaskuffede og spisebordsfrustrerede.

Vi har nu i 5 uger siddet 4 mennesker på en madras i stuen, som skal udgøre vores længe ventet nye sofa og spisebord!!!… Vi har bestilt møbler for næsten 40.000,- d. 23. marts - vi har nu ventet 5 uger over leveringstid, når man ringer ind, og venter på hold i ca 45 min - så bliver røret løftet for så at blive smidt på igen, så kan man så ringe ind igen - dette sker så 3 gang i TRÆK! skriver Lars Brown for eksempel.

Arhhh, jeg synes mange af jeres kommentarer ikke holder helt Ilva…Vi har nu i 5 uger siddet 4 mennesker på en madras i...

Posted by Lars Brovn on 23. juni 2015

Kunderne klager både over, at Ilva er mange uger om at levere de møbler, som kunderne betalte for allerede ved bestillingen, og at det er svært at komme i kontakt med kundeservice.

- Jer har aldrig i mit liv oplevede så elendig kundeservice som jeg har med jer. Regningen skal betales i butikken, men i kan ikke engang levere mine vare 4 UGER efter i har lovet, 3 MÅNEDER efter jeg har betalt for det! (...) Jeg har nu ventet en uge, men ikke et pip fra jer, skriver Liam O'Flaherty.

Wow...I det mindste er jeg glæde for det er ikke kun mig at har haft problemer med jeres butik. Jer har aldrig i mit liv...

Posted by Liam O'Flaherty on 23. juni 2015

Årsagen til den kaotiske møbelsituation er ifølge Ilva selv, at der er problemer med IT-systemet.

- I forbindelsen med at vi rullede en større mængde butikker på, opstod der en masse problemer knyttet til hastigheden. Der var nogle funktioner, der ikke fungerede og i løbet af meget kort tid, mistede vi overblikket over, hvor varerne var henne, og hvornår de kommer. Når vi ikke får leveret varerne til kunderne, som vi skal, begynder rigtig mange at ringe til os, siger Michael Christiansen til Finans.dk.

Han er administrerende direktør i IDdesign, der blandt andet ejer kæden Ilva.

Mens nogle kunder raser, viser andre forståelse for situationen.

Kære Ilva, jeg synes denne storm af utilfredse kunder, må være super træks for Jer, så jeg vil blot lige sige TAK fordi min kæreste og jeg har oplevet god service alle de gange vi har handlet ved Jer!, skriver Trine Sofie Barfred.

Kære Ilva, jeg synes denne storm af utilfredse kunder, må være super træks for Jer, så jeg vil blot lige sige TAK fordi...

Posted by Trine Sofie Barfred on 22. juni 2015

Og enkelte finder det også på sin plads med lidt ros til møbelkæden.

Hej Ilva. Midt i al stormen vil jeg bare sige tak for levering af seng og 4 stole som aftalt. Alt var som det skulle være. Tak for det

Posted by Henri Madsen on 23. juni 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.