Kropsdele og konger på få minutter: Så vild er ny 3D-printer
Med en ny type 3D-printer kan avancerede strukturer – såsom en model af Eiffeltårnet – blive til på ganske kort tid. Snedig optimering af 3D-processerne, lyder det fra dansk forsker.
Kunstige organer er noget af det, man håber at kunne bruge 3D-print til.
Kunstige organer er noget af det, man håber at kunne bruge 3D-print til. YOSHIKAZU TSUNO / Scanpix arkiv


Kropsdele og komponenter til kampfly er blot et par eksempler på de nogle af de vildeste 3D-print til dato, og du kan selv få en 3D-printer til hjemmet og gå i gang med at printe lige, hvad du ønsker dig.

Der er bare det problem, at det kræver rigtig meget tid og tålmodighed, når man bruger den mest almindelige slags 3D-printer, der printer lag på lag på lag fra bunden og op. Det kan tage flere timer at printe en struktur, der blot er nogle få centimeter høj.

Nu viser amerikanske forskere dog, at det kan gå 25-100 gange hurtigere, hvis man så at sige vender processen på hovedet. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se en højhastighedsvideo af maskinen, der printer en model af Eiffeltårnet på under syv minutter.

I stedet for ovenfra at lægge materialet minutiøst lag på lag på en plade, trækker de kontinuerligt strukturen op af et kar fyldt med flydende plastik, og på den måde kan de bygge en meget detaljeret model af for eksempel Eiffeltårnet på under syv minutter.

3D-printeren består af selve byggeplatformen, der sidder foroven, og som er dyppet ned i et kar fyldt med flydende, lysfølsomt hærdeplast. I bunden af karret er der et vindue, og under vinduet sender en projektor skiftende mønstre af UV-lys op på plastikken.

Der, hvor UV-lyset rammer plastikken over vinduet, hærdes plastikken, og på den måde dannes den faste struktur nede i karret.

Læs også hos Videnskab.dk: Vilde 3D-print: Kropsdele, kampfly og Kong Richard 3.

Byggeplatformen løftes kontinuerligt op, mens plastikken forneden hele tiden hærder på den måde, som UV-lysets forskellige mønstre løbende dikterer.

Det er en metode, som kaldes Digital Light Processing (DLP), forklarer David Bue Pedersen, der selv forsker i 3D-printere på Danmarks Tekniske Universitet.

»Jeg vil vove at påstå, at der er meget lidt nyt under Solen ved den her proces. Det er noget, man har gjort i 10 år. Men i stedet for at belyse et mønster og derefter køre med spindlen, belyse det næste mønster, og så køre med spindlen igen og på den måde trække emnet ud af væsken, så gør man det på maskinen her, at man konstant stille og roligt kører med spindlen, mens man konstant stille og roligt belyser. Det er ikke en ny proces – det er optimering af en allerede eksisterende,« siger han.

Læs også hos Videnskab.dk: 3D-printer skaber forsvindende lille racerbil

Optimeringen resulterer i, at Carbon3D's printer er hurtigere, og resultatet bliver pænere.

»Du får ikke den lagdelte inddeling af de lag, der bliver hærdet op. Du får glatte overflader på sidevæggene, og så går det en del hurtigere. Det er de to områder, hvor man tænker: 'Ok, det er slet ikke så tosset',« siger David Bue Pedersen.

Grunden til, at Carbon3D's printer kan bygge hurtigere og kontinuerligt og altså ikke behøver at stoppe op lag for lag, er, at vinduet i bunden af karret er oxygen-permeabelt – det vil sige, at ilt kan trænge op igennem vinduet. Det har den effekt, at der lægger sig et tyndt lag af oxygen på bunden af karret, hvilket forskerne bag printeren kalder 'dead zone'.

Oxygen-laget forhindrer, at plastikken hæfter sig til bunden af karret, og derfor kan printeren trække strukturen hurtigere op, uden at man risikerer ulykker.

For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.