Juleaften står for døren, og for mange danskere betyder det, at hjemmet skal pyntes op til højtiden.
Sådan forholder det sig også i det danske kongehus, hvor Frederik VIII's Palæ bliver gjort klar til den søde juletid. Det ses på det danske kongehus' Instagram-profil.
Her kan man se, at kronprinsparrets fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, pynter hjemmets juletræ.
Ved hjælp af en lille stige får de fire royale børn både hængt julekugler, lys og nisser op på det enorme træ.
Grantræet i Frederik VII I's Palæ er dog langtfra det eneste tegn på, at julefryden også har bredt sig til det danske kongehus.
På Instagram bliver det nemlig vist frem, at Christian IX's Palæ, som regentparret bruger som bolig i vintermånederne, også har fået et juletræ med lyskæder i baghaven.
Også i Sverige og Norge bliver de kongelige boliger gjort klar til den forestående højtid.
I Sverige afholdes der en blomsterudstilling med juletema på Drottningholm Slot nær Stockholm, og kongeslottet i Norge er blevet udsmykket med både julekugler, lys og adventskranse.
Se billede fra Christian IX's Palæ her.
Se billede fra Frederik VIII's Palæ her.
/ritzau/FOKUS