Så længe den svenske kronprinsesse Victoria kan huske, var grevinde Alice Trolle-Wachtmeister en støtte for familien og for hende personligt.
Det skriver kronprinsessen i forbindelse med at grevinde Alice Trolle-Wachtmeister er død. Grevinden blev 91 år.
- Alice var en sjælden intelligent og varm person, som jeg er glad for, at jeg lærte at kende. Hun efterlader et stort tomrum, skriver kronprinsesse Victoria i en meddelelse på det svenske kongehus' webside.
Grevinde Alice Trolle-Wachtmeister gjorde tjeneste ved hoffet fra 1978 til 1993 og var overhovmesterinde frem til december 2015. Alice Trolle-Wachtmeister kom således ind i kronprinsesse Victoria liv, da kronprinsessen var et år gammel. Kronprinsesse Victoria fylder 40 år 14. juli.
Alice Trolle-Wachtmeister døde i sit hjem på Trolle Ljungby slot i Skåne mandag 26. juni.