Louise er syg af en sjælden knoglesygdom, og i over fem år har hun ikke kunnet arbejde i nærheden af fuld tid. Alligevel har hun aldrig oplevet nogen problemer med at finde job.
”Jeg har åbenbart en skidegod ansøgning og et vindende væsen,” lyder hendes egen forklaring.
For nylig kom hun tilbage til jobmarkedet fra sit seneste sygdomsforløb. Hun var nu blevet så dårlig, at hendes muligheder for at arbejde, havde indskrænket sig til fire timer om ugen i fleksjob.
Louise sendte tre ansøgninger. Hun blev indkaldt til tre samtaler samme uge og fik job ved den første.
”Jeg har aldrig haft svært ved at finde arbejde, hverken før eller efter jeg blev syg. Når jeg fik lyst til at prøve noget andet, tænkte jeg, hvad har jeg lyst til? Det har jeg søgt ud fra. Jeg har kun oplevet to gange, hvor jeg ikke har fået det,” siger hun.
Hendes råd til andre er derfor at søge uopfordret. Som fleksjobber har Louise nemlig altid fået stillinger, som blev oprettet til hende. Aldrig noget, der var slået op i forvejen.
Louise finder de arbejdspladser, hun gerne vil være på og skriver herefter forslag i ansøgningen til, hvad hun kan lave for dem.
”Men jeg skriver også, at det kan være, at de selv har en anden idé, og lægger op til, at vi kan tale om det,” siger Louise.
Ikke så store ambitioner med job i få timer
Louise lider af en sjælen knoglesygdom. Hun er uddannet sosu-assistent, men i 2009 kom hun på fleksjob 13 timer om ugen.
Dengang fandt hun et job som lægesekretær nogle timer sidst på eftermiddagen hos en praktiserende læge.
”Når man har 12-14 timer, kan man bedre prøve at finde et arbejde, der passer med ens uddannelse og interesser. Der er en del virksomheder, der godt kan bruge lidt hjælp, men ikke har timer nok til en deltidsmedarbejder,” siger Louise.
Efter hun er blevet mere syg, er hendes overvejelser anderledes. Så handler det mere om, hvad der kan lade sig gøre og ikke, hvad hun er uddannet til.
”Når jeg har så få timer, er der jo en grund til det. Jeg er ret dårlig. Så må man tage, hvad man kan få og føle sig heldig med det,” siger hun.
Selvom knoglesygdommen fylder meget i hendes liv, er det ikke noget, hun gør meget ud af i sine ansøgninger. Men hun skriver, hvad hun ikke kan, som at løfte tunge ting for eksempel.
”Så gør jeg meget ud af at fortælle ved samtalen, at kommunen betaler for hjælpemidler, hvis jeg får brug for nogle på jobbet,” siger hun.
Louises rigtige navn er redaktionen bekendt