Kroatiens præsident skal findes i anden runde
Ingen vinder i første runde af valget i Kroatien. Socialdemokrat og konservativ skal ud i afgørende runde.
Kroaterne har været til præsidentvalg, men de skal på den igen. Den afgående præsident, socialdemokraten Ivo Josipovic, der her stemmer, skal ud i en afgørende runde mod den konservative udfordrer Kolinda Grabar-Kitarovic 11. januar.
Kroaterne har været til præsidentvalg, men de skal på den igen. Den afgående præsident, socialdemokraten Ivo Josipovic, der her stemmer, skal ud i en afgørende runde mod den konservative udfordrer Kolinda Grabar-Kitarovic 11. januar. Foto: Darko Bandic/AP


Vælgerne har talt i Kroatien, og de har besluttet, at præsidentvalget først skal afgøres 11. januar.

Ved 22-tiden er 94 procent af stemmerne talt op, og det står klart, at ingen af de fire kandidater har fået de 50 procent af stemmerne, der betyder sejr i første runde.

Så nu skal de to kandidater med flest stemmer dyste i anden og afgørende runde 11. januar.

Det er den afgående præsident, Ivo Josipovic, der ligger til 38,5 procent af stemmerne.

Meningsmålinger havde på forhånd sagt, at den 57-årige socialdemokrat lå til at vinde sin anden periode på præsidentposten, der overvejende er ceremoniel.

Han skal op imod Kolinda Grabar-Kitarovic fra det konservative oppositionsparti HDZ, der ligger til 37 procent af stemmerne.

Hun er 46 år, tidligere udenrigsminister og minister for europæiske anliggender, ligesom hun har været vicegeneralsekretær i Nato.

Socialdemokraterne er hovedkraften i den nuværende regeringskoalition, og under valgkampen har Grabar-Kitarovic buldret imod Josipovic og hans parti, der beskyldes for ikke at have evnet at håndtere de store økonomiske problemer i landet.

Arbejdsløsheden er tæt på 20 procent, og halvdelen af de unge i Kroatien, der har 4,2 millioner indbyggere, står uden arbejde.

Kroatien, der blev medlem af EU i juli 2013, har været i recession i seks år. Prognosen for 2015 siger nulvækst.

Kroatiens præsident vælges for fem år. Præsidenten kan gøre sin indflydelse gældende inden for udenrigspolitik, forsvarspolitik og efterretningsanliggender, men præsidenten har ingen vetoret.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.