Kritik: Syge i fleksjob bliver løndumpet
Syge bliver udnyttet i fleksjob. Mange oplever at få løn for færre timer end de arbejder. Sådan lyder kritikken fra Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.
Rüdiger Blume har fleksjob som pedelmedhjælper på en skole. Her får han løn for at arbejde fire timer om ugen. Men alligevel arbejder han 8 timer hver uge.
Rüdiger Blume har fleksjob som pedelmedhjælper på en skole. Her får han løn for at arbejde fire timer om ugen. Men alligevel arbejder han 8 timer hver uge. Modelbillede/arkiv


Rüdiger Blume kom ud for et trafikuheld. Det blev så slemt, at han fik en livslang skadet ryg.

I dag har han fleksjob som pedelmedhjælper på en skole. Her får han løn for at arbejde fire timer om ugen. Men alligevel arbejder han 8 timer hver uge.

Hans sagsbehandler fra jobcenteret i Tønder har nemlig vurderet hans arbejdsintensitet til 50 procent. Den vurdering har sagsbehandleren imidlertid lavet uden nogensinde at have set Rüdiger Blume i arbejde. Og den er forkert, mener Rüdiger Blume, der reelt arbejder lige så effektivt som sine kolleger.

Ordningen er en klar gevinst for skolen, der betaler for en pedelmedhjælper fire timer om ugen, men reelt får 8 timers effektivt arbejde og på jobcenteret er man også glade, nu hvor Rüdiger Blume er ude af deres hænder. Og den model er tilsyneladende udbredt, lyder det fra Landsforeningen af Fleks- og Skånejobere (LAFS), der modtager mange henvendelser fra fleksjobbere.

Foreningen advarer om, at mange fleksjobbere kan udnyttes som billig arbejdskraft.

- Mange af vores medlemmer ringer ind og fortæller, at de føler sig udnyttet i stor stil. I nogle tilfælde ligner det direkte løndumping, siger Hanne Rasmussen.

Hanne Rasmussen sidder til dagligt i sekretariatet hos LAFS og modtager opringninger fra folk på fleksjob.

Laver mere, end det de får

En person i fleksjob får efter den nuværende ordning, ud over et grundbeløb betalt af kommunen, løn for det antal effektive timer, de arbejder. Det vil sige, at Rüdiger Blume, der er pedelmedhjælper otte timer om ugen, får løn fra arbejdspladsen for fire timer. Hans arbejdsintensitet er nemlig ifølge hans kontrakt på 50 procent.

Problemet opstår, når arbejdsintensiteten bliver sat for lavt.

Hanne Rasmussen fortæller, at foreningen får rigtig mange henvendelser fra folk, der udfører nøjagtigt det samme arbejde som deres kollegaer men får løn for mindre. Årsagen er, at jobcentrenes vurdering af deres arbejdsevne sjældent stemmer overens med de opgaver, de reelt kan udføre.

KL: Arbejdsgiver og arbejdstager der skriver kontrakten

Men ifølge Kommunernes Landsforening (KL) kan man ikke sige, at det er jobcentrene, der alene står med ansvaret, hvis folk i fleksjob bliver ansat til en for lav arbejdsintensitet. Det vurderer chefkonsulent i KL Camilla Treldal Jørgensen.

- Jobcentrene giver en vejledende vurdering af arbejdsintensitet. Men det er arbejdstager og arbejdsgiver, der sammen forhandler den endelige ansættelseskontrakt, siger Camilla Treldal Jørgensen.

Hun påpeger, at de to parter kan genforhandle kontrakten, hvis den ansatte viser sig at kunne præstere mere. Ifølge hende er det et fælles ansvar mellem arbejdstager og arbejdsgiver, at kontrakten er ordentligt skruet sammen.

DA: Jobcenterets ansvar

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man ikke enig i denne udlægning. Underdirektør Erik Simonsen mener ikke, at det kan være arbejdsgivernes ansvar, at vurdere arbejdsevnen.

- Det er jobcentrene og kommunernes ansvar, at jobintensiteten bliver vurderet korrekt, siger Erik Simonsen.

Han påpeger, at det er kommunens vurdering, som virksomhederne må tage udgangspunkt i. Derfor opfordrer han de ansatte i fleksjob til at gå til kommunen, hvis de føler, at vurderingen er forkert.

Derudover påpeger han, at der ikke er nogen, der tvinger folk til at skrive under på en ansættelseskontrakt, som de ikke ønsker.

- Hvis ikke folk bryder sig om de rammer, der er lagt, må de sige fra, siger Erik Simonsen.

Tvunget i dårlig kontrakt

Det så Rüdiger Blume dog ikke som en mulighed. Han gjorde inden sin ansættelse opmærksom på, at hans arbejdsevne var vurderet for lavt.

- Jobcenteret sagde, at hvis jeg ikke tog imod jobbet, så ville jeg ikke stå rådighed for arbejdsmarkedet. Så ville de kunne skære i min ydelse, siger Rüdiger Blume.

Det er en fortælling, som Hanne Rasmussen fra LAFS har hørt mange gange før.

- De her stakkels mennesker kan intet gøre. De kan ifølge loven ikke sige nej til et jobtilbud trods dårlige lønvilkår, siger Hanne Rasmussen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.