Selvom folk i handicapboliger slipper for kontanthjælpsloftet, er mange udviklingshæmmede stadig i klemme i kontanthjælpssystemet. Og det skyldes politikernes flugt fra ansvar.
Det mener formanden for landsforeningen for mennesker med udviklingshæmning LEV, Sytter Kristensen.
- Politikerne på Christiansborg giver kommunerne besked på at give førtidspension til dem, der har brug for det, men samtidig giver de dem en økonomisk straf for at gøre det, siger Sytter Kristensen.
I forbindelse med forhandlingerne af kontanthjælpsloftet, er det nu vedtagede forslag blevet kritiseret for at ramme syge og handicappede.
Her har forligspartierne blandt andet argumenteret for, at syge og handicappede, der ikke har udsigt til at komme i arbejde, slet ikke bør være på kontanthjælp. Kommunerne skal i stedet tilkende dem førtidspension eller andre forløb.
Og det er ifølge Sytter Kristensen at flygte for ansvaret.
Færre udviklingshæmmede tildeles førtidspension
For lige siden reformen af førtidspensionen trådte i kraft i 2013, har antallet af udviklingshæmmede, der får tildelt førtidspension, ligget langt under niveauet fra før.
Ifølge Landsforeningen LEV's oplysninger var der fra 2009 til 2012 årligt 508 til 673 personer, der fik tilkendt førtidspension på baggrund af 'mental retardering' eller 'Downs syndrom'.
Første år med førtidspensionsreformen kom det tal ned på 276.
- Det meget drastiske fald i antallet af udviklingshæmmede, der får førtidspension, skyldes jo ikke, at der er kommet færre udviklingshæmmede, siger Sytter Kristensen.
Svært for udviklingshæmmede
Når udviklingshæmmede så strander på kontanthjælp, kan det være et stort problem for dem.
- Det er jo folk, der har gået på specialskoler hele deres liv, som pludselig får at vide, at nu kan de godt se at komme i arbejde. Det er ret håbløst, siger Sytter Kristensen.
Og de forløb, kommunen kan sende dem igennem, er slet ikke egnede. For eksempelvis er ressourceforløb ifølge formanden slet ikke tiltænkt dem.
- Får man et ressourceforløb, så kvalificerer det ikke til andet end, at man kan sætte sig ned og vente på det næste forløb, siger Sytter Kristensen.
Politikerne må gøre noget
Så i stedet for at sende ansvaret videre til kommunerne, bør politikerne på Christiansborg i stedet selv tage i arbejdstøjet og hjælpe dem.
- Kommunerne skal selvfølgelig løfte opgaverne, men de skal også have nogle redskaber til at gøre det og ikke et økonomisk incitament til at holde igen med førtidspensioner, siger Sytter Kristensen.
Hun peger på bedre retningslinjer for sagsbehandlerne ude i kommunerne.
- Regeringen har jo været ud og sige, at de åbenlyse sager selvfølgelig skal have en pension. Men hvad er retningslinjerne for, hvornår det er en åbenlys sag, spørger Sytter Kristensen.
Handicap kan nemlig være meget forskellige, fortæller hun. En universitetsuddannet med synshandicap, en med ADHD og en udviklingshæmmet har vidt forskellige muligheder.
Så politikerne kan ifølge Sytter Kristensen ikke bare sige handicap og tro, at så kan man tackle det ude i kommunerne. De vurderinger, mener hun, må ligge i ministeriet.