KAOS MED KÆRESTEPENGE
Kritik: Kun stærke arbejdsløse får ret og kærestepenge
Kommuner skal selv afgøre, om deres fejl er alvorlige nok til at tjekke, om kærestepar har ret til at få efterbetalt kontanthjælp, selvom de er samlevende. Par skal altså klage selv. Men det er en trussel mod socialt udsattes retssikkerhed, lyder det.
”Det kan simpelthen IKKE være rigtigt, at borgere skal hjælpe hinanden med at klage osv. Det burde være kommunernes fornemmeste opgave at gøre deres arbejde og hjælpe og rådgive deres borgere, men det gør de IKKE. Hvad pokker er det for en verden, vi lever i???? spørger Charlotte på Facebook.
”Det kan simpelthen IKKE være rigtigt, at borgere skal hjælpe hinanden med at klage osv. Det burde være kommunernes fornemmeste opgave at gøre deres arbejde og hjælpe og rådgive deres borgere, men det gør de IKKE. Hvad pokker er det for en verden, vi lever i???? spørger Charlotte på Facebook. Scanpix


Uden en klage kan det blive svært at få ret og kærestepenge. Så enkelt kan det være for nogle af de kærestepar, der er blevet ramt af reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende.

Et stort flertal i Folketinget indførte i januar 2014, at ikke kun gifte, men også samlevende par har pligt til at forsørge hinanden, hvis en af dem kommer på kontanthjælp.

Men kommunernes behandling af sager om kærestepenge har vist sig at være proppet med fejl.

LÆS OGSÅ: Kærestepenge-bombe: Nu skal kommuner hoste op

Alligevel meldte Kommunernes Landsforening (KL) torsdag ud, at en kommune kun skal gennnemgå sager, hvis kommunen er i tvivl om fejlenes væsentlighed, eller hvis borgerne klager.

Dermed er det i mange kommuner op til de enkelte borgere at klage, hvis de vil have sikkerhed for, at deres sag ikke er fejlbehandlet.

LÆS OGSÅ: Minister til borgmestre: I "piver over" kærestesager

Enhedslisten mener, at det er et problem for retssikkerheden. Derfor skal landets kommuner gennemgå alle sager og sende resultatet af gennemgangen til det enkelte par, mener partiet.

- Det er mennesker på kontanthjælp, der står i en vanskelig personlig situation, hvor man ikke kan forvente, at de har overskud til selv at klage, siger Finn Sørensen, der er partiets socialordfører.

Aarhus har tjekket 1,5 procent af alle sager

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau mener, at det vil være "overkill" at gennemgå alle sager, men lægger vægt på, at fejl er fejl.

Hun mener, at der er skabt så stor tvivl om forvaltningen af loven, og at den har haft så store personlige konsekvenser for de ramte par, at kommunerne skal være meget varsomme.

- Min appel er, at man skal være rimeligt ærekær om, hvad der er en væsentlig fejl. For hvis borgerne får mistillid til kommunen, slider det på det forhold, som skal være godt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Lone om kærestepenge-kaos: Ud af busken, Henrik Dam

I landets næststørste by Aarhus er der 650 sager om gensidig forsørgelsespligt. Kommunen har tabt de tre klager, som Ankestyrelsen har behandlet fra Aarhus.

Den ene har kommunen fået Ankestyrelsen til at behandle igen.

LÆS OGSÅ: Arbejdsløse Ulrik: Københavns Kommune leger Gud

Men Aarhus vil ikke gennemgå flere sager. Kommunen har lavet en stikprøve ved at se på ti tilfældigt udvalgte sager, oplyser den. Det svarer til 1,5 procent af alle sager.

- Stikprøverne gav ikke anledning til at gennemgå alle sager. I de to sager, hvor vi har betalt penge til borgere på grund af afgørelser fra Ankestyrelsen, var der helt særlige forhold, der gjorde sig gældende, siger Anna Marie Mikkelsen, der er chef for Ydelsescenter Aarhus.

Vrede blandt arbejdsløse på sociale medier

Den seneste halvanden måned, mens både medier og Facebook har omtalt kaosset om gensidig forsørgelsespligt, er der kun kommet ti henvendelser til Aarhus Kommune om at få genoptaget sager om forsørgelsespligt.

I Facebook-grupper som "Nej tak til Gensidig Forsørgelsespligt" har medlemmerne den seneste tid udvekslet skabeloner til at klage og bedt hinanden om hjælp til at tjekke sager for fejl.

LÆS OGSÅ: Kontanthjælpskoks: Bethina får 48.500 tilbage fra kommunen

I grupperne har det udløst vrede og frustration, at KL's udmelding nu er, at det bliver op til den enkelte at få klaget og sendt sagen videre til Ankestyrelsen. Her kan det tage op til et år at få svar.

"Det kan simpelthen IKKE være rigtigt, at borgere skal hjælpe hinanden med at klage osv. Det burde være kommunernes fornemmeste opgave at gøre deres arbejde og hjælpe og rådgive deres borgere, men det gør de IKKE. Hvad pokker er det for en verden, vi lever i????" spørger Charlotte på Facebook.

LÆS OGSÅ: Lummert Folketings-tv: I boller sammen

Flere er lige kommet ind i grupperne og beder om hjælp til at forstå ord som "partshøring" og "begrundet afgørelse", som er nogle af de ting, kontanthjælpsmodtagere skal tjekke egen sag for. En kvinde påpeger, at uden hjælp havde hun ikke kunnet klage.

"På grund af psykisk lidelse, har jeg ikke det overskud, og er en af dem, der i starten ikke turde gøre det, da jeg havde den overbevisning, at kommunen så ville gøre vores liv til et rent helvede," skriver hun.

Kommunerne skal hjælpe med klager

Formand for Socialrådgiverforeningen Majbrit Berlau mener, at der er to årsager til, at der ikke er flere arbejdsløse, der klager.

LÆS OGSÅ: Fik bolle-brev fra kommunen: Nu får Sigrid penge tilbage

Dels mener en del, at hvis loven går ud på, at de er samlevende, og de faktisk er det, så protesterer de ikke, selvom der er sket alvorlige fejl i selve sagsbehandlingen.

- Den anden grund er, at mange tror, at man skal være halvt jurauddannet for at klage. Der vil jeg gerne understrege, at socialrådgiverne er forpligtet til at vejlede og hjælpe borgere, der kommer og siger, at de gerne vil klage. Det er ikke en usædvanlig situation, siger Majbrit Berlau.

LÆS OGSÅ: Kommune i brev til borger: I boller sammen

KL afviser kritikken. Ifølge den juridiske kontorchef er udmeldingen om, at kommuner kun skal gennemgå sager, hvor de er i tvivl om fejls væsentlighed, ikke et problem for arbejdsløse borgere, der ikke føler sig i stand til at klage.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.