Kritik af førtidspensionsreform: Lader de svageste i stikken
Førtidspensionsreformen fra 2013 møder nu kritik fra flere steder.
SF var som regeringsparti med til at gennemføre førtidspensionsreformen i 2013, men partiets arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge erkender i dag, at der er problemer med reformen.
SF var som regeringsparti med til at gennemføre førtidspensionsreformen i 2013, men partiets arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge erkender i dag, at der er problemer med reformen. Foto: Scanpix


Alvorligt syge mennesker, som reelt ingen chance har for at komme i arbejde, får afslag på den økonomiske hjælp, de har brug for. Sådan lyder kritikken af førtidspensionsreformen fra 2013. SF var i sin tid med til at indføre reformen, men erkender i dag, at der er problemer. Det skriver Dagbladet Information.

Nanna Gotfredsen er gadejurist og arbejder til daglig med de mest udsatte borgere, og hun ser en afstand mellem på den ene side den udsatte borger og på den anden side systemet, der gerne vil hjælpe, men i mange tilfælde ikke formår det inden for de gældende regler.

"Store dele af det såkaldte hjælpeapparat er bygget og designet fra middelklasse til middelklasse. Det er ikke bygget til at fastholde og rumme de nederste. Systemet kan hjælpe alle dem, der selv kan gå på borger.dk, udfylde skemaer og komme til møderne. Men borgere, der er så bredt ramt som Krølle, passer ikke ind nogen steder, og hjælpesystemet magter ikke at bevare kontakten til dem," siger hun til Dagbladet Information.

Ifølge bemærkningerne til loven om førtidspensionsreformen må en kommune ikke længere tildele førtidspension, før "kommunen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er gennemført en relevant og individuelt tilrettelagt indsats i form af et ressourceforløb".
Og kun i de situationer, hvor det er dokumenteret, at "borgeren på trods af en systematisk aktiv indsats ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan der tilkendes førtidspension".
Ifølge Danmarks Statistik er andelen af afslag på førtidspension vokset. I 2009 fik én ud af 12 afslag på ansøgning om førtidspension. I 2013 fik flere end hver tredje afslag.

56-årige Carol Rask fra Næstved er en af dem, der er klemt af reformen. Hun er tæt på at blive blind, fordi hun lider af en uhelbredelig bindevævssygdom, som også giver hende knuder i hænderne og åbne sår på kroppen. Men selv om sagsbehandleren har vurderet hendes arbejdsevne som lig nul, har hun fået afslag på førtidspension. I stedet skal hun deltage i et såkaldt ressourceforløb, der kan afklare hendes arbejdsevne. Men bortset fra en praktik i en dagligvareforretning, hvor den næsten blinde Carol Rask skulle kontrollere datomærkningen af varerne, er det ikke lykkedes at finde en praktik til hende.

Næstformanden Anders Ellegaard fra 3F i Næstved, hvor Carol Rask er medlem, siger om hendes sag:

"Intentionerne med ressourceforløb er smukke og udmærkede, og 3F er helt enige i, at det ikke er lykken at lande på en førtidspension, hvis det kan undgås. Derfor kan det være fornuftigt at sende folk i ressourceforløb, forudsat at der er en kinamands chance for, at det kan give et resultat. Men i Carol Rasks sag er der ikke nogen tiltag, man kan sætte i gang for hende."

- Ifølge loven er det ikke afgørende, om der er et konkret arbejde. Det er tilstrækkeligt, hvis der er en mulig arbejdsevne?

"Der skal være noget helt almindelig sund fornuft i det her, og det er det, der mangler allermest. Der, hvor det åbenbart er udsigtsløst som f.eks. i Carol Rasks sag, er det uanstændigt, at man jager borgere igennem sådan et forløb og ydermere sætter dem på en ydelse, der for hende har betydet, at hun har måttet gå fra hus og hjem."

SF var som regeringsparti med til at gennemføre førtidspensionsreformen i 2013. I dag er Karsten Hønge partiets arbejdsmarkedsordfører, og han er netop ved at formulere nogle spørgsmål til beskæftigelsesministeren om reglerne på området. Det gør han som følge af en række indslag i TV2 Fyn om to alvorligt syge borgere fra Assens Kommune, der ikke kan få tilkendt førtidspension.

"Ministeren må fortælle, om Assens Kommune i de konkrete sager er på rette spor. Det, jeg er ude efter, er nogle rammer for, hvor langt kommunerne må jagte de syge borgere. Der er nogle gode ting i reformen, men der er også groteske situationer, hvor kommunerne øjensynligt af frygt for at komme på kant med loven ender med at gå alt for vidt. Derfor er der simpelthen brug for, at ministeren i nogle sager får markeret, hvornår kommunerne går for langt."

- Men er det ikke muligt, at det simpelthen er loven, den er gal med?

"Det behøver det ikke at være. Det må afhænge af de svar, jeg får på mine spørgsmål, og hvis svarene ikke er tilfredsstillende, må det afhænge af det samråd, jeg i så fald vil indkalde ministeren til."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.