Kristian Jensen afviser kritik af Løkkes asylgaranti
Eksperter mener, at det er uklart, hvad danskerne stemmer om 3. december i forbindelse med retsforbeholdet.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) vægter den politiske garanti højere end den juridiske, siger han i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) vægter den politiske garanti højere end den juridiske, siger han i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december. Foto: HENRIK DAUGAARD JENS/POLFOTO


Når danskerne skal til stemmeurnerne 3. december om EU-retsforbeholdet, står det ikke klart, hvad danskerne egentlig skal stemme om.

Det mener både juraprofessor Peter Pagh, der forsker i EU-ret og grundloven, og Trine Thygesen Vendius, som er jurist og postdoc ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og forsker i Europol-samarbejdet.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og ja-partierne er der ellers ingen tvivl: Skal Danmark være en del af det europæiske politisamarbejde, Europol, fremover eller ej, er spørgsmålet.

Og hvis et flertal i Folketinget, siger ja-siden, på et tidspunkt i fremtiden skulle ønske at melde Danmark ind i EU's asyl- og indvandringspolitik, så vil det kræve endnu en folkeafstemning.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) fremsætter lovforslaget, som ligger til grund for folkeafstemningen.

Han afviser kritikken af, at der i lovforslaget ikke nævnes, at asyl- og indvandringsområdet er undtaget, selvom et flertal blandt ja-partierne er enige om, at det skal være det.

Kristian Jensen vægter i øvrigt den politiske garanti højere end den juridiske.

- Vi mener, at den politiske garanti er den vigtigste. At noget står i loven, uanset om det er i bemærkningerne eller i paragrafferne, så er det noget, som et flertal i Folketinget ville kunne ændre.

- Men en politisk aftale baseret på fem regeringsbærende partier er noget, som binder partierne op i en helt anden grad, siger Kristian Jensen til Ritzau.

Udenrigsministeren tilføjer, at der er juridisk dækning for garantien, når den er skrevet ind i lovbemærkningerne, mens Peter Pagh slår fast, bemærkninger til et lovforslag slet ikke har samme betydning som selve loven.

- Kigger vi tilbage på de politiske garantier, der er givet i fællesskab tidligere, så er det garantier, der har stået urørt i mange år, mens lovgivningen nedenunder på alle mulige andre områder er blevet ændret, siger Kristian Jensen.

Han henviser blandt andet til det brede nationale kompromis fra 1992. Aftalen indeholdt en række forbehold, blandt andet retsforbeholdet, til Maastricht-traktatteksten, som et lille flertal af befolkningen havde stemt nej til.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.