VORES VALG
Kredsfordeling sender mandat til Hovedstaden
Bevægelser i demografien betyder, at der er blevet rykket rundt på mandatfordelingen til folketingsvalg.
Tal fra Danmarks Statistik har nødvendiggjort en ændring af mandatfordelingen ved folketingsvalg.
Tal fra Danmarks Statistik har nødvendiggjort en ændring af mandatfordelingen ved folketingsvalg. Foto: Johan Wessman, News Øresund/free


Der er blevet rykket rundt i mandatfordelingen i landsdelene og storkredsene udenfor Færøerne og Grønland.

Det betyder, at Københavns Omegns Storkreds sender et mandat til Københavns Storkreds, mens et mandat ryger fra Sjælland-Syddanmark til Hovedstaden.

Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Rokeringen sker efter, at Danmarks Statistik har opgjort befolkningstallet i byerne og landdistrikterne, der viser, at en rokade er nødvendig.

Københavns Omegens Storkreds har nu 11 kredsmandater, Københavns Storkreds har 16 kredsmandater, mens Sjællands Storkreds har den største andel med 20 kredsmandater.

Bornholms Storkreds tillægges to kredsmandater og er dermed landets mindste storkreds.

Den nye mandatfordeling gælder frem til næste beregning i foråret 2020.

På regionalt plan tillægges Hovedstaden 50 mandater, Sjælland-Syddanmark tillægges 65 mandater, mens Midtjylland-Nordjylland tillægges 60 mandater.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.