Erhvervslivet på Læsø er hårdt ramt af den økonomiske afmatning i samfundet i disse tider.
Derfor vil en række borgere have lokalpolitikerne til sørge for gratis færge til Kattegat-øen. 100 af de utilfredse læsøboer samledes mandag aften forud for et møde i byrådet for at vise deres krav.
Men borgmester Olav Juul Larsen (V) kan ikke give de utilfredse nogen garantier.
"Nu tager vi en debat med erhvervslivet om færgepriserne. Situationen er alvorlig, men jeg tror ikke, at det kan komme på tale at tilbyde gratis overfart," siger Olav Juul Larsen til TV2/NORD.
Læsøboerne mener, de har ret til gratis færge, ligesom det er kvit og frit at køre på motorvejene i resten af landet.