Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sag om hemmelig agent skal kulegraves

Nu er der næsten ingen grænser for, hvad PET kan gøre, mener kritikere, som kræver undersøgelse af agentsag.

18. okt. 2012 kl. 01:12 (opdateret kl. 07:55)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Jyllands-Posten har også berettet, at CIA betalte Morten Storm en kvart million dollar i kontanter, da han havde skaffet en kone til al-Awlaki.
Jyllands-Posten har også berettet, at CIA betalte Morten Storm en kvart million dollar i kontanter, da han havde skaffet en kone til al-Awlaki. Foto: Kåre Viemose / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International kræver nu en uvildig undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) i agent-affæren om Morten Storm, som har trukket store overskrifter i den seneste tid.

Ifølge den tidligere islamist og PET-agent Morten Storm samarbejdede PET med CIA om at spore en topterrorist i al-Qaeda, og ifølge Storm vidste PET, at formålet var at dræbe ham.

Det får Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, op af stolen.

- Hvis det er rigtigt, at PET har brugt en civil agent - og det ser unægtelig sådan ud - til intensivt at spore en terrorist langt uden for landets grænser, er der næsten ingen grænser for, hvad PET kan, siger han til Jyllands-Posten.

- Hvis PET derigennem har været dybt involveret i medvirken eller forsøg på medvirken til drab på en civil uden rettergang, er det svært foreneligt med de retsstatsprincipper, PET skal virke under, tilføjer Jonas Christoffersen.

Sagen handler om al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki, som Morten Storm havde et venskabeligt forhold til, og som blev dræbt ved et amerikansk droneangreb den 30. september 2011 i Yemen.

I en kronik i Jyllands-Posten torsdag kritiserer juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen skarpt PET for at have "medvirket til at give CIA oplysninger til drab på en aktør i en væbnet konflikt".

Andre juridiske fagmænd har også set store problemer i PET's optræden, hvis det er korrekt, at PET indirekte har været involveret i jagten på al-Awlaki.

- Ingen dansk myndighed har beføjelse til at planlægge eller deltage i overlagte drab, har professor Jens Elo Rytter sagt.

Derimod mener andre universitetsjurister - heriblandt Jørn Vestergaard - at det i givet fald formentlig ville være lovligt for USA at dræbe al-Awlaki, idet USA er i krig med al-Qaeda.

Morten Storm har også fået omtale, fordi han - samtidig med at han fik penge af PET - opildnede unge muslimer til voldelige aktioner mod det danske samfund.

Jyllands-Posten har også berettet, at CIA betalte Morten Storm en kvart million dollar i kontanter, da han havde skaffet en kone til al-Awlaki.

Foto: Overvåget: Se om du bliver tjekket af PET

Foto: Her er terroristernes danske mål

Læs også: Fem unge sigtet for terror

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites