Det er dybt kritisabelt, at ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, risikerer at miste hele den ene kontanthjælp, selvom en af dem er blevet fritaget fra kravet om 225-timers arbejde på grund af sygdom.
Sådan lyder det fra Kirsten Ketscher, der er professor i socialjura på Københavns Universitet.
Hun mener, at politikerne burde ændre reglerne om gensidig forsørgerpligt.
- Man burde reformere disse regler, så de svarer til nutidens måde at indrette sig på, siger hun til Avisen.dk.
Alle andre kontanthjælpsmodtagere, der ikke levet op til kravet om 225-timers arbejde, mister mellem 500 og 1.000 kroner om måneden.
Men ægteparrene mister en hel kontanthjælp på mellem 10.000 og 15.000 kroner om måneden.
- Det kan jo betyde, at ægteparrene bliver tvunget til at blive skilt og flytte fra hinanden. Det mener jeg i det hele taget er juridisk tvivlsomt og på kollision med menneskerettighedskonventionen om ret til familie- og privatliv, siger Kirsten Ketscher.
Gammeldags regel
De fleste andre steder i det offentlige system bliver hver person bedømt for sig efter det såkaldte individualprincip. Men ikke i kontanthjælps-systemet.
Den gensige forsørgerpligt er blevet afskaffet mellem samlevende par. Men den gælder stadig for ægtepar, og det undrer Kirsten Ketscher.
- Det er en gammeldags regel, der hvilet på en samfundsmodel, hvor kvinden ikke var på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at tiden er løbet fra den måde at tænke på, siger Kirsten Ketscher.