Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Krag i kamp mod gyldne bank-håndtryk

Midt i SF's eskalerende formandsopgør kræver Astrid Krag nu et opgør med bonusser i millionklassen til bankchefer.

28. sep. 2012 kl. 13:11
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Claus Bonnerup / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Sundhedsminister og - ikke mindst - kandidat til SF's formandspost Astrid Krag ønsker nu et opgør med de millioner af kroner, som bliver kastet efter fyrede bankchefer i gyldne håndtryk.

Kravet kommer efter, at den fyrede topchef i Vestjysk Bank har fået ti millioner kroner som farvel og tak for det, som bankens bestyrelsesformanden kalder "dårlig ledelse".

- Jeg synes, det er forkasteligt at se det, der lige er sket i Vestjysk Bank. Det er jo virkelige menneskers virkelige penge, vi taler om her, siger Astrid Krag.

Den danske stat stod ifølge en opgørelse fra Ritzau Finans tirsdag til at tabe 162 millioner kroner på aktierne i Vestjysk Bank, der smuldrer i værdi.

- Og det bliver endnu mere forargeligt, når staten så er hovedaktionær. Derfor vil jeg opfordre Finanstilsynet til at gennemgå kontrakterne for bankdirektører i de banker, som staten er involveret i gennem Finansiel Stabilitet, siger Astrid Krag og tilføjer:

- Det kan simpelthen ikke passe, at banker, som staten er med til at holde hånden under, at de giver deres direktører så favorable kontrakter. Det er jo skatteyderne, der betaler.

Mens sundhedsministeren altså nu taler dunder mod bankdirektørernes guldrandede fyresedler, så tager formandsopgøret mellem Krag og Annette Vilhelmsen dag for dag til i styrke.

Fredag dukkede det evige problembarn i SF - dagpengespørgsmålet - op igen, da partiets arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, foreslog, at man indførte nogle helt andre regler på området, end regeringsgrundlaget lægger op til.

Han foreslår en treårig dagpengeperiode mod regeringsgrundlagets to år. Forslaget blev hurtigt skudt ned at Krag-fløjen, mens Annette Vilhelmsen selv kaldte forslaget "interessant".

Læs også: Ny SF-formand siger farvel

Foto: Se de billigste og dyreste banker

Læs også: Glas med hovedpinepiller kommer på recept

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
28.09-2012 | 13:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites