Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kræver lettere kufferter i lufthavne

3F vil have maksimalvægt på kufferter indført, når EU-Parlamentet forhandler nye regler for lufthavnsansatte.

7. juli 2012 kl. 09:57
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Bagageportører risikerer at ødelægge ryggen, når de slæber rundt på de tunge kufferter. Derfor kræver socialdemokrat ens regler i EU.
Bagageportører risikerer at ødelægge ryggen, når de slæber rundt på de tunge kufferter. Derfor kræver socialdemokrat ens regler i EU. Foto: Tariq Mikkel Khan / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der skal være en maksimal vægt på bagage i Europas lufthavne.

I dag er der ingen regler på området, men luftfartsselskaberne har selv sat grænsen ved 32 kilo. Det skriver Fagbladet 3F.

Det er dybt problematisk for lufthavnenes bagageportører, som risikerer at ødelægge ryggen, når de skal slæbe bagage om bord på flyene, mener det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Ole Christensen.

- Det kan ikke passe, at personale i lufthavne skal arbejde med helbredet som indsats, siger han til Fagbladet 3F.

Han mener, at der skal indføres skrappere krav til, hvor tunge kufferter må være.

I øjeblikket forhandler EU-Parlamentet om en forordning, der skal gælde personalet på gulvet i de europæiske lufthavne. Det gælder blandt andet påfyldning af brændstof, bagagehåndtering, rengøring af fly og passagerbetjening.

Ole Christensen håber at få ændret forslaget, så der kommer en maksimal bagagevægt i EU's 27 medlemslande.

Han foreslår også, at man indfører en mærkning af bagagen, så bagageportørerne ved, hvor tung en kuffert er, inden de løfter den.

Formand for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, er også en ivrig fortaler for fælles internationale regler på området.

- Med ens og bedre regler undgår vi ulige konkurrence lufthavne imellem. Det vil virkelig mindske omfanget af skader blandt bagageportørerne i Københavns Lufthavn, siger han til Fagbladet 3F.

Ole Christensens ændringsforslag skal diskuteres i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg i løbet af juli, inden de endelige regler skal vedtages i december.

Flyselskaberne bestemmer selv, hvor meget passagerernes bagage maksimalt må veje.

For SAS er maksimalvægten for økonomipassagerer 23 kilo, en økonomi-ekstra passager må medbringe to kufferter på 23 kilo og en business-passager må medbringe to kufferter på 32 kilo.

Foto: Vejlegården: Se de smæk de ansatte får

Foto: Så meget tjener din fagboss

Læs også: Far til kok: Amin narrede min datter

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites