Kræftsyge Ritt Bjerregaard: Her er mit pusterum
75-årige Ritt Bjerregaard har siden barndommen fundet ro i haven.
Af Peter Bergman
MERE
- Der er noget meditativt over haver, og jeg finder en stor ro, når jeg luger ukrudt, fortæller Ritt Bjerregaard.
- Der er noget meditativt over haver, og jeg finder en stor ro, når jeg luger ukrudt, fortæller Ritt Bjerregaard.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix


De fleste hader ukrudt. Men ikke Ritt Bjerregaard. Blandt blomster og ukrudt finder den kræftramte tidligere politiker den nødvendige ro.

- Jeg finder fred i haven blandt træerne og på græsset. Jeg elsker roen i haven, når alt andet ude på den anden side af plankeværket går hurtigt, siger Ritt Bjerregaard til Her og Nu

Haven reddede os børn

Ritt Bjerregaard havde i mange år en æbleplantage i Hvalsø, og som barn i 1940'erne tog hun og familien ud til kolonihaven i Hvidovre.

Kolonihaven var et spørgsmål om overlevelse i en tid, hvor pengene var små, og alle måtte hjælpe til. Men det skabte en livslang kærlighed til havearbejde, fortæller Ritt Bjerregaard til ugebladet.

- Vores families kolonihave reddede næsten livet for os børn, for vi havde alle mulige sygdomme, men i kolonihaven fik vi masser af lys, luft og friske grøntsager. Haven var en nødvendighed for os, fortæller Ritt Bjerregaard, som finder havearbejdet meditativt.


For 14 dage siden kunne Ritt Bjerregaard glæde sig over, at den seneste skanning viste, at kræften ikke havde bredt sig. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Haver og stress

Haven er også et omdrejningspunkt for Ritt Bjerregaard, når hun mødes med flygtninge- og indvandrerkvinder i sansehaven FAKTI i Københavns Nordvestkvarter.

Her sætter 350 kvinder med posttraumatisk stress hinanden stævne, og udover danskundervisning, sundhedsoplysning og hjælp til kontakt til myndighederne, så kan de genopdage glæderne ved havearbejde blandt eksotiske urter, te og sang og dans.


Ritt Bjerregaard i sansehaven FAKTI i København. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.