Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kræftramt Johnny: For syg til sygedagpenge

Kræftsyg 60-årig arbejdsløs har forgæves forsøgt at råbe politikerne op.

4. sep. 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Johnny er for syg til sygedagpenge og for rask til førtidspension, mener kommunen. I fredags gik han i gang med sin kræftbehandling.
Johnny er for syg til sygedagpenge og for rask til førtidspension, mener kommunen. I fredags gik han i gang med sin kræftbehandling. Foto: Alexander Nørskov Larsen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

I fredags tjekkede Johnny Larsen ind på Rigshospitalet for at begynde sin kræftbehandling. Samme dag stoppede hans sygedagpenge.

Om Johnny Larsen

Johnny Larsen er 60 år. Han har arbejdet fuld tid siden han var 14 år som alt fra arbejdsdreng til havnearbejder og blev senere uddannet journalist.

I 2010 blev han fyret fra PostDanmark på grund af sygdom.

Han har en kæreste og en søn på fem år.

Johnny Larsen har været blogger på Avisen.dk siden marts.

Læs Johnny Larsens livhistorie i hans første blogindlæg fra før han fik konstateret kræft:

'Jeg er på lykkepiller dikteret af kommunal sagsbehandler'

 

 

Det skete, selvom ingen påstår, at Johnny Larsen er rask. Han har bare gjort sig skyldig i at fejle flere ting.

Hvis Johnny Larsen kun havde haft prostatakræft, ville han have kunnet få forlænget sine sygedagpenge i op til to år, til han var kommet sig over kræften.

Men Johnny Larsen havde en dyb depression allerede inden han fik konstateret kræft. Derfor udløber hans et års ret til sygedagpenge nu.

Johnny Larsen er chokeret over det system, der har mødt ham, efter han blev syg.

"Jeg troede i min naive verden, at hvis jeg blev syg ville jeg få behandling og til livets opretholdelse, til jeg blev rask. Men jeg er løbet ind i et system med en menneskeforagt, der ikke burde findes i et moderne samfund," siger Johnny Larsen.

Fejl at fejle to ting

Depressionen er kommunens psykiater og Johnny Larsens psykolog uenige om, hvor længe varer. Psykiateren siger, at depressionen kun tager ½-1 år og psykologen siger, at det kan vare længe og Johnny Larsen burde få ro og førtidspension.

Og for første gang i et langt forløb har Faxe Kommune valgt at lytte til psykologen. Og når man ikke ved, hvornår det ender, kan han ikke få sygedagpenge.

"Når der ikke er en raskmelding eller en tidshorisont på, hvornår jeg er rask igen, så kan jeg hverken få sygedagpenge eller dagpenge," siger Johnny Larsen.

Tilbage står Johnny Larsen, der er 60 år gammel og faldet lige gennem systemet.

Far til en dreng på fem

Johnny Larsen er far til en dreng på fem og har arbejdet fuld tid siden han var 14 år som alt fra arbejdsdreng til havnearbejder. Han blev uddannet journalist, da han var i 40’erne og har arbejdet som bladudgiver og freelancer.

Han blev fyret fra sit sidste job i 2010 som chauffør i PostDanmark, fordi han havde haft for meget sygefravær. Blandt andet næsten tre måneder på grund af en arbejdsulykke og syv måneder ud af to år med lungebetændelse, der viste sig at stamme fra lungesygdommen KOL.

"Jeg har altid klaret mig selv. Da jeg var fysisk nedslidt som 30-årig tog jeg en uddannelse og betalte selv. Men de sidste år har jeg fået for mange tæsk af livet, og lige nu er jeg for gammel og for træt til at klare mig uden hjælp. Men hjælpen er der ikke," siger Johnny Larsen.

Læs Johnnys blog

Rapport fra en syg stodder

Læs også: Venstre: Mette F. skal forklare sygdomsliste

Læs også: 130.000 så med: Johnnys blog amok på Facebook

Læs også: Saxo Bank-boss: Johnny er en ynkelig stodder

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
04.09-2012 | 08:25 af Kurt Heinrich Frandsen
Der er lavet meget lort til skade for "almindelige"
mennesker som Johnny i det årti, VKO har været ved fadet.
 
 
04.09-2012 | 08:29 af Kristian Mortensen
Rad V er ikke et hak bedre, tværtimod......
S-SF er sandsynligvis mere humane, og ingen tvivl om at sålænge de trods alt har nogen indflydelse så bliver det dog næppe meget værre, men kommer der er VKR+LA flertal efter næste valg med enevældsdronningen Margrethe d 3 som statsminister, så ak og vé, det kommer til at gøre ondt, meget ondt.....
 
 
04.09-2012 | 12:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.09-2012 | 09:36 af Marianne E.
SE SÅ AT FÅ ORDEN PÅ DET SYGEDAGPENGE - HÆNGER - IKKE - SAMMEN - SYSTEM !!!!!!!!!!!!
Dette eksempel er IKKE enestående men generelt, at man ikke snakker sammen, at man ikke selv kan tænke og at man IKKE TAGER ANSVAR,
- " DET ER IKKE MIT BORD SYSTEM " !
 
04.09-2012 | 10:17 af Finn Sørensen
Det har sikkert sin egen bureaukratiske logik et sted? Længe leve skrankepaverne - som jo allerede salig Glistrup indså for mange år siden. At så nok de færreste vil ønske at leve i et samfund styret af hans ånd - finder De jo nok først sent ud af. Men vi har allerede haft en forsmag under VK, hvor kun større fradrag til de i forvejen velhavende talte, og hvor nu de Radikale medløbere har overtaget arven.
 
04.09-2012 | 11:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.09-2012 | 11:33 af Lone Hansen
Jeg håber virkelig at politikerne får øjnene op for de menneskefjenske love og paragraffer de pådutter alm. borgere men hvis de bliver syge, så bliver de passet og plejet i alle ender og kanter. Jeg håber virkelig at mennesker som Johhny og alle andre i samme sitution at der snart kommer noget medmenneskelig ind i billedet. Har en søn med ADHD og han er kun 32 år men netop fordi han KUN er 32 år vil hans socialrådgiver ikke lytte til ham trods der i papirerne står at han ikke kan klare et fuldtidsjob netop på grund af hans ADHD og det er en psykiater der har skrevet det. Jeg FATTER ikke at en socialrådgiver kan føle sig SÅ hævet over en psykiaters vurdering og beslutning. Hun er ved at drive min søn ud på afgrunden fordi hun ikke vil lytte. Det er så sørgeligt og ufatteligt at hun må handle på den måde og tilsidesætte en psykiaters vurdering til STOR skade for en voksen persons lyst til at klare sig selv. Han VIL gerne arbejde,kan bare ikke klare 37 timer. På grund af hendes behandling af ham, er hans selvtillid helt nede på nul-punktet og jeg gør alt i min magt for at støtte ham for det er hvad han har brug for og ikke en forhammer i hovedet som hun giver ham hver gang han er på hendes kontor. Jeg er nødt til at gå ind nu for at undgå at miste min søn og det er med min søns underskrift på at jeg godt må handle på hans vegne så jeg skal SAMMEN med min søn og hans jobkonsulent og hans stedfar til samtale på socialrådgiverens kontor i denne måned. Hun ved ikke at vi kommer så mange men det er for at råbe hende op da hun er ved at "skubbe" en voksen mand ud over afgrunden BARE fordi han er SYG af ADHD og fordi hun mener at man ikke kan være syg når man er under 40 år. Sikke dog et fjendligt system vi har fået i danmark og jeg skammer mig over at være dansker i dag. Troede vi levede i år 2012 og ikke i1500 tallet og troede vi levede i et demokratisk samfund men må desværre konstatere at det er et koldt samfund hvor der ikke er plads til alle. Tænker egnetlig på om hvordan politikerne ville have hvis de blev behandlet på den måde?????? tanker fra et menneske med omsorgen i behold, .......................endnu
 
04.09-2012 | 11:36 af Lone Hansen
rettelse: men hvis politikerne selv bliver syge, så er der ingen grænser for den rette behandling.
 
04.09-2012 | 13:03 af Søren Hansen
Kære Lone - jeg forstår godt du føler dig lidt magtesløs i sådan en situation. I jeres tilfælde må det bedste vel være at kæmpe for at få din søn visiteret til et flexjob. Hvis du mener at det "KUN" er en bestemt socialrådgiver der spærrer for en menneskelig behandling af sagen, er der mulighed for at klage og bede om en anden kontaktperson. Mit bedste råd til dig vil være at få en FAGPERSON med til det møde. Som forældre brænder vi selvfølgelig meget for vores børns ved og vel ( uanset børnenes alder ) men det er desværre ikke altid nok, så derfor er det nogen gange bedst at have nogen med der også kender reglerne. Måske kan du få hjælp hos jeres søns læge, psykiater - hvis I er medlem af en fagforening, har de MÅSKE en socialrådgiver der kan vejlede jer ( jeg ved at bl.a. HK har socialrådgivere tilknyttet) - under alle omstændigheder,er det vigtigt at I ikke tror at engagement kan gøre det hele - søg alt den hjælp i kan få. Held og lykke.
 
04.09-2012 | 12:48 af Søren Hansen
Reglerne er ret klare - man kan så kun syntes at de er urimelige; men det er en hel anden sag. Man kan modtage sygedagpenge i op til 52 uger ved fravær inden for en 18 måneders periode. De 52 uger KAN forlænges hvis der kan sættes en tidsgrænse med tilbagevendelse til det "normale" arbejdsmarked, og det er åbenbart ikke tilfældet i denne sag - og mange andre sager.. desværre. Det kan man selvfølgelig sagtens se det "skæve" i, og selvfølgelig er det helt forfærdeligt for de mennesker der kommer til at sidde i klemme - de kan ikke raskmeldes og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så de kan ikke få dagpenge. De er ikke syge nok til at få en førtidspension (?) og de kan altså heller ikke længere være sygemeldte - det sidste er ikke fordi de er blevet raske, men udelukkende for de reglerne siger at efter en bestemt dato er man altså ikke længere syg. Jeg er faktisk skide lige glad med HVEM DER HAR "SKYLDEN" - uanset hvem der har siddet "med magten" da reglerne blev skrevet, må man konstatere at "de andre" ikke har haft de store indsigelser, og at det er blevet vedtaget. Jeg kan heller ikke se andet end der selvfølgelig MÅ være nogle regler, men kunne godt tænke mig at vi her i dette forum - i stedet for bare at skrive politiske skældud - kommer med reelle forslag til hvordan man kan løse problemerne. Skal man kunne oppebære sygedagpenge udbegrænset ? I den forbindelse kan man jo ikke se bort fra at det er sygeDAGPENGE og derfor selvfølgelig også er begrænset af dagpengeperioden. Jeg kunne godt tænke mig at se nogle GODE og KONSTRUKTIVE forslag.
 
04.09-2012 | 12:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.09-2012 | 20:00 af Henrik Pedersen
Selv Christiansborger-politikere ved jo godt, at den er gal. Der er bare ingen, der tør åbne for sygedagpengene, da det kunne få det til at se ud som om, at det er en "evighedsydelse".
Mit forslag kunne være en eller anden form for tidsbegrænset førtidspension grundet sygdom. Sandsynligvis lider flere mennesker end vi umiddelbart forestiller os i mere end 1 år, før der kan fastsættes en tidshorisont for lidelsen og helbredelse af lidelsen med efterfølgende raskmelding.
Her kunne man måske overveje en tidsbegrænset førtidspensionering - på sygedagpengesatsen - gældende for 3 eller 5 år ad gangen (eventuelt 1 år ad gangen). Når den tidsbegrænsede periode er ved at udløbe, må borgeren vurderes af uvildige eksperter, der ikke er i lommen på kommunekassereren.
Vi må som kolleger/medborgere/samfund/medmennesker give rum til, at den syge ikke skal kæmpe med at skaffe sig et bare minimalt forsørgelsesgrundlag samtidig med, at hun/han skal kæmpe med en til tider dødsens farlig sygdom.
Krav om arbejdsprøvning mv. må så ligge i forbindelse med vurderingen af, i hvilket omfang den syge skal have en permanent førtidspension, eller om vedkommende er på vej tilbage til arbejdslivet.
Som udgangspunkt tror jeg stadig, at det helt store flertal hellere vil klare sig selv i stedet for at være på offentlig ydelse. Men i perioder kan det være nødvendigt, at også sygemeldte skal tages hånd om i længere tid end det der indtil idag har været standard (52 uger).
 
04.09-2012 | 13:27 af Søren Hansen
Man må ALDRIG undervurdere "drømmere" - for uden drømme rykkes vi aldrig :0) men det må tilgæld heller ikke få os til at lukke øjnene for realiteterne. Det du omtaler som regelcirkus kan sandsynligvis godt trænge til en oprydning. I min verden er det så bare sådan at hvis man fjerner nogle regler, må man nødvendigvis sætte nogle nye grænser. SELVFØLGELIG kan man efter min mening ikke "bare" fjerne reglen om de 52 uger i dagpengeloven UDEN samtidigt at sætte nogle nye grænser . Sygedagpenge er en erstatning for løn / dagpenge, og derfor bliver man vel nød til at kigge på regler for disse.
 
04.09-2012 | 14:30 af Henrik Sørensen
Et forslag til div. ovenstående.

Et simpelt forslag, som endda sparer penge,,,,,,,hov det kan de kloge jo så godt lide, at høre.

Fjern div. embedslæger, da disse ikke ser de syge, men kun fortolker, div. udtalelser og derefter fælder deres egen personlige dom, overfor de syge, udfra størst mulig besparelse for kommunen og skider på den syges situation. Gad vide om de får provision af hvor mange de kan "slå ihjel".
Fjern den magt, man af uvisse årsager har givet kommuner/sagsbehandlere (som jo ikke er læger).

Udlæg alle beslutninger til dem, der reelt har forstand på dette (læger/psykologer o.s.v). BRUG/LÆS deres vurderinger, uden indblandning fra folk, der ikke har den fjerneste viden om virkeligheden.
 
04.09-2012 | 15:21 af Søren Hansen
"Udlæg alle beslutninger til dem, der reelt har forstand på dette (læger/psykologer o.s.v)" nu er det altså ikke den enkelte sagsbehandler rundt om i kommunerne der har "magten" - og forøvrigt har embedslægen ikke en hujen fis at gøre i denne sammenhæng. De enkelte kommuner har "ansat" lægekonsulenter der går ind i de forskellige sager hvor man skal bruge en lægelig vurdering. Når jeg skriver "ansat" på denne måde er det fordi det er læger på kontrakt ved siden af alm- arbejde. Så når du gerne vil have kommunerne til at udlægge "beslutninger til dem, der reelt har forstand på dette (læger/psykologer o.s.v)." ja så er det faktisk det de i forvejen gør - det er altså rent faktisk fagfolk der så altså i en del tilfælde har en anden mening end "borgerens" læge har. Man har haft et ret uheldigt tilfælde fra Svendborg Kommune som havde en lægekonsulent ( en i medierne meget "højtråbende" dame bosiddende på Nordsjælland !!!) der havde så mange lægelige anbefalinger der gik stik imod de indstillinger der kom til kommunen fra andre fagfolk, og man til sidst havde demonstrationer i byen hver lørdag. Det er altså desværre fagfolk der ikke er enige - og når de kloge skændes, overdøver det som regel den svages røst.
 
04.09-2012 | 15:42 af Henrik Sørensen
Søren.

Du har for så ret i ovenstående.

Det ville bare være bedre, hvis det også foregår på denne måde. Jeg her eks. papir på LIVSTRUENDE sygdom, men min sagsbehandler valgte at finde et job til mig som flyttemand (havde CVK på dette tidspunkt og fik medicin hver dag). Da jeg nægtede dette lukkede fjolset min kont. hjælp (havde været syg i 52 uger, forlænget med 2 X 13 uger).

Hvor er det så lige magten ligger????. Her var der ikke engang en embedslæge (som du kalder lægekonsulent) indover (som i denne kommune har det sidste ord).
 
04.09-2012 | 18:28 af Søren Hansen
Henrik
For lige at få en ting på det rene - jeg kalder IKKE embedslægen for lægekonsulent. Det er 2 forskellige personer i det offentlige regi med hvert sit område. Embedslægen er IKKE inde over sager omkring sugedagpenge. Det kan så -som i din sag - være et fedt - hvem der er med til at træffe afgørelser, hvis de rammer forkert. jeg kan af naturlige årsager ikke vide ret meget om din sag, men da har fået forlænget din sygedagpengeperiode med 2 x 13 uger må der jo på et tidspunkt have været en læge inde over på et tidspunkt - en kommunal sagsbehandler har IKKE kompetence til selv at vurdere på tidshorisonten for hvornår du være raskmeldt. Din sagsbehandler / kommunen har så åbenbart ( og åbenbart forkert ) vurderet at du var rask nok til at varetage et arbejde, og hvis denne vurdering havde været korrekt skulle du naturligvis heller ikke have sygedagpenge, men raskmeldes og overføres til alm. dagpenge. Som jeg skrev tidligere kender jeg ikke din sag, så derfor vil det kun være gætværk - HVIS du mener at du er blevet forkert behandlet, har du forhåbentlig fået besked om dine ankemuligheder samtidigt med du fik afgørelsen om at man ville stoppe dine sygedagpenge - det skal ske skriftligt, og kommunen har vel opfyldt deres oplysningspligt. Forøvrigt : man skal aldrig NÆGTE at følge en anvisning fra kommunen, men man har lov til at sige at man ikke KAN.
 
04.09-2012 | 16:31 af Kent Hansen
Jeg så lige et bankrøveri forsøg........ Det blev, kun til forsøget......... Dropstativet havde kørt hjulet fast i risten ude foran indgangen, og slangerne havde viklet sig ind i de automatiske døre........ NEJ, FORKERT........ Det var ikke år 1990 i Romænien......... ?????
 
04.09-2012 | 16:53 af Henrik Sørensen
Søren.

Jeg tror nok, at Johnny vil give mig ret i min kommentar, postet d.d. kl.14.30. Ellers kan du jo se seneste indlæg d.d. LÆS JOHNNY LARSENS BREV TIL POLITIKERNE!

Hvori der står

""Jeg vil have at politikerne sige: Nu skal i se: hvis i bliver syge, så tager vi os af jer. Og jeg vil have, at det er læger, psykologer og psykiatere, der vurderer, om vi er syge og ikke socialrådgivere og kontorfolk," siger han.
 
04.09-2012 | 20:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.09-2012 | 23:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites