Koster millioner og får næsten ingen i job: 'Dummebøder' "er ren symbolpolitik"
Hverken A-kasser, fagbevægelsen eller arbejdsgiverne tror på, at det nye forslag vil få de ledige i job. Til gengæld bliver det dyrt og besværligt at indføre.
Verner Sand Kirke fra AK-Samvirke mener ikke, det er rimeligt at gå på kompromis med retssikkerheden for syv millioner kroner.
Verner Sand Kirke fra AK-Samvirke mener ikke, det er rimeligt at gå på kompromis med retssikkerheden for syv millioner kroner. Foto: Scanpix


Den vil hverken give penge i statskassen - nok nærmere tvært imod - eller få flere ledige ind på arbejdsmarkedet. 

Sådan lyder kritikken af en ny regel om, at arbejdsløse skal have skåret en måneds dagpenge, hvis de har fået dagpenge i fire ud af de seneste otte år. Reglen vil ikke få nogle ledige i job, lyder kritikken fra A-kassernes Samvirke og LO.

- Omkostningerne står jo ikke mål med det, man henter, så for mig at se er det ren symbolpolitik, siger næstformand i LO, Ejner K. Holst.

AK-Samvirke vurderer, at forslaget kommer til at spare staten omkring syv millioner kroner hvert år, fordi omkring 700 personer skal have en måneds mindre dagpenge.

Men alene det at udvikle et IT-system, der kan grave frem, hvor mange dagpenge de ledige har fået i løbet af de seneste otte år, kommer til at koste mellem 5,5 og 7,5 millioner kroner, vurderer AK-Samvirke.

- Hertil kommer udgifter til vejledning af alle dagpengemodtagere, sagsbehandling, klagebehandlinger og tilsyn, og dermed kommer de samlede udgifter i 2017 klart til at overstige provenuet på syv millioner kroner, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i AK-Samvirke.

Selvom fagbevægelsen hele tiden har været imod forslaget, kom det med i Dagpengekommissionens anbefalinger. Det er dog primært et principielt forslag, understreger kommissionen i sin rapport.

Og selvom arbejdsgiverne er glade for forslaget, så medgiver de, at det ikke vil få særligt mange ledige i job.

- Det har jo en eller anden mindre effekt, men formålet er også mere at sende et signal om, at vi gerne vil undgå, at man over en meget lang periode bliver ved med at hænge fast i dagpengesystemet, siger Erik Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Ikke et retssamfund værdigt

Verner Sand Kirk har tidligere over for Avisen.dk kaldt det på kant med retssikkerheden, at beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har valgt at lade straffen træde i kraft allerede i juli 2017 og med tilbagevirkende kraft.

- Det er jo ikke rimeligt. Det virker sådan lidt dummebødeagtigt. De indfører nye vilkår og straffer de ledige for, at de har overtrådt de nye regler, selvom det var fuldt legalt, da de gjorde det. Det er på grænsen af, hvad der er et retssamfund værdigt, sagde han i den forbindelse.

At forslaget er ren symbolpolitik og ikke noget, der redder finansieringen af hele dagpengereformen, gør det kun endnu være, mener han.

- Det er simpelthen ikke rimeligt at gå på kompromis med retssikkerheden for syv millioner kroner, siger Verner Sand Kirk.

Men arbejdsgiverne kan ikke se, at forslaget skulle være i strid med retssikkerheden.

- Det er en marginal begrænsning af den ydelsesperiode, man samlet har. Der er jo ikke nogen af os, der har garanti for, at de rettigheder, vi har i dag, har vi også i fremtiden. Det sker hele tiden, så det ser jeg slet ikke noget problem i, siger Erik Simonsen fra DA.

Hvor mange kommer i job?

Parterne er til gengæld enige om, at forslaget først og fremmest har en signalværdi og ikke kommer til at få den helt store effekt.

Dagpengekommissionen anslår, at udsigten til at miste en måneds dagpenge vil få 100 personer til at komme i arbejde. Men selv så lille en effekt er helt urealistisk, lyder det fra AK-Samvirke og LO.

- Det er muligt, at det får en enkelt ud på arbejdsmarkedet, men det bliver ikke det, der kommer til at flytte noget som helst, siger Ejner K. Holst.

I AK-Samvirke giver de ikke meget for de beregninger, som Finansministeriet har lavet for Dagpengekommissionen.

- At man kan nå frem til disse tal, skyldes at man antager, at der er en arbejdsudbudseffekt, som generelt øger de lediges ønske om at få arbejde, forklarer Verner Sand Kirk.

Men den teori, som Finansministeriet baserer sine beregninger på, har tidligere vist sig ikke at holde stik i virkeligheden. Eksempelvis da de skulle vurdere effekten af den såkaldte kontantydelse.

- Det er desværre normal praksis, at Finansministeriet skønner store besparelser eller merudgifter som følge af meget beskedne ændringer i ydelser, siger Verner Sand Kirk.

Han bliver bakket op af arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, der tidligere har sagt til Avisen.dk, at beregninger fra AK-Samvirke generelt er mere troværdige end Finansministeriets beregninger.

- Man kan ikke altid regne med Finansministeriets tal, fordi de mere er politisk begrundede end objektive vurderinger, har han tidligere sagt.

Heller ikke Dansk Arbejdsgiverforening forventer den store effekt af forslaget. Men hvis de ledige var blevet straffet hårdere for at have fået dagpenge i fire ud af de seneste otte år, ville det måske få flere i job, vurdere Erik Simonsen.

- Vi havde ikke haft noget problem med, at de ledige mistede tre måneder i stedet for en, så havde forslaget haft større effekt, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.