Kontanthjælpen rækker ikke: Skolestart hård for udsatte familier
Skolestart lægger ekstra pres på enlige mødre, pressede familier og børn anbragt uden for familier, for skoletasker, penalhuse og bærbare computere er en stor udskrivning.
Splinternye skoletasker og et fint penalhus er på ønskesedlen hos de fleste børn før skolestart. - I familier med et meget stramt budget er det en kæmpe udgift, og ingen har lyst til at sende deres barn afsted til første skoledag med en plasticpose, siger Heidi Lausen Purup, kommunikationschef i Mødrehjælpen.
Splinternye skoletasker og et fint penalhus er på ønskesedlen hos de fleste børn før skolestart. - I familier med et meget stramt budget er det en kæmpe udgift, og ingen har lyst til at sende deres barn afsted til første skoledag med en plasticpose, siger Heidi Lausen Purup, kommunikationschef i Mødrehjælpen. Foto: Arkiv/Scanpix/Christian Lindgren


Reklamerne vælter ind op til skolestart med den perfekte skoletaske, årets mest populære penalhuse, bærbare computere, tablets og nyt tøj til skolestart.

Men i mange udsatte familier er der ikke penge til noget af det.

Mødrehjælpen oplever flere familier, der er bekymrede for, hvordan de skal få råd til skoletaske, penalhuse og andet til børnenes skolestart. 

- I familier med et meget stramt budget er det en kæmpe udgift, og ingen har lyst til at sende deres barn af sted til første skoledag med en plasticpose, siger Heidi Lausen Purup, kommunikationschef i Mødrehjælpen. 

Det er oftest enlige forældre på kontanthjælp, der slås med skoleudgifterne. Selvom skolestarten har været en kendt udgift i årevis, er opsparing meget vanskelig i de familier. 

- Den lille opsparing, det måske er muligt at lave, er røget flere gange på grund af uforudsete udgifter inden barnets skolestart. Det kan for eksempel være en uforudset tandlægeregning, siger hun. 

En ny skoletaske med penalhus og dunk og madpakke koster nemt 1.000 kroner. Det er hamrende dyrt
Trine Kragelund, Glæd Børnene

Mødrehjælpen har i begrænset omfang adgang til forskellige legater, men understreger, at problemet ikke bare er løst for familien med en gratis skoletaske.

- Det er vigtigt at pointere, at familierne har brug for langvarig støtte og hjælp til at overskue hverdagen og komme videre. For det er ofte familier, der har et meget lille netværk, og som har været ramt af sygdom eller andre problemer, siger Heidi Lausen Purup til Avisen.dk.

'Hamrende dyrt'

Den lille organisation Glæd Børnene har tidligere søgt Giro 413 om penge til skolestartspakker. Det gav tasker til 60 børn, der skulle starte i 0. klasse. Derudover har Glæd Børnene uddelt masser af brugte skoletasker, men kunne sagtens havde uddelt flere.

- Der er et kæmpe behov for det. Man hører jo om børn, der står første skoledag med en Nettopose, og hvis man så heller ikke har råd til skolemælk og skolefoto, så er man bagud på point blandt de andre børn, siger Trine Kragelund, der er formand for Glæd Børnene.

Glæd Børnene er ved at lukke ned efter fem år, for det er ikke muligt at skaffe penge til at betale for foreningens faste udgifter.

Men Trine Kragelund håber, at andre tager over, for der er brug for hjælp til tasker også op i de store klasser.

- Det er ikke bare enlige forsørgere, men også familier, hvor far er syg og skal have dyr medicin eller hvor der er fire børn. En ny skoletaske med penalhus og dunk og madpakke koster nemt 1.000 kroner. Det er hamrende dyrt, siger hun.

Hos organisationen Børnehjælpsdagen bliver der ikke givet hjælp til skolestart, men løbende. Børnehjælpsdagen driver Børnenes IT-fond, der gennem fem år har uddelt computere til anbragte børn. I 2011 havde kun hver tredje barn på institution sin egen computer.

Siden er der uddelt over 3.000 computere ved hjælp fra fonde og private virksomheder.

- Computere er så vigtige arbejdsredskaber i skolen nu. Det med at dele en computer er ligesom hvis man kun lærte at cykle i skolen. Du bliver aldrig rigtig god til det, siger Børnehjælpsdagens direktør, Ina Thorndahl.

Forskellige regler i kommuner

Sidste år udvidede Børnehjælpsdagen hjælpen, så det nu også er yngre børn anbragt i plejefamilier, der kan søge.

En behovsundersøgelse blandt 10-13-årige viste, at det i snit var 63 procent af alle børn i Danmark, der har egen computer. Blandt plejebørnene er tallet 43 procent.

Der er heller ikke altid hjælp at hente andre steder, for kommunernes regler for støtte til computere er meget forskellige.

- I plejefamilier med anbragte børn fra flere kommuner står det pludselig meget klart for børnene, at der er forskellige vilkår, når nogle kan få støtte til en ny bærbar og andre intet får, siger hun.

Børnene skal indsende et afslag på hjælp fra kommune, når de søger om støtte fra Børnenes IT-Fond.

- Så vi kan se, at der er mange afslag. Min drøm er at alle børn, der er anbragt eller i pleje får udleveret en computer. Vi synes, det er så vigtigt at alle børn er rustede til den teknologiske udvikling, siger Ina Thorndahl.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.