Af Joachim Hjorting
SE ALLE BLOGINDLÆG
Konservativ blogger om kontanthjælpsloftet: Godt, at regeringen gør noget

Et af tidens mest diskuterede emner, er den nye aftale om et kontanthjælpssystem, som i dag er blevet vedtaget. 

Den blev indgået sidste efterår mellem de fire blå partier og træder i kraft 1.april 2016.

Jeg har gjort noget så atypisk, at jeg faktisk har læst aftaleteksten. Den er seks sider lang, og mange, der blander sig i debatten, kunne have godt af at læse den.

1.400-2.200 KR. Alt efter antallet af børn, så er det beløbet, et ægtepar – hvor begge parter modtager kontanthjælp – kan få ud af, at den ene part får et arbejde i den lave ende af lønskalaen. Det skal ses i lyset af, at det er ca. hver fjerde kontanthjælpsmodtager der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Tallene går den forkerte vej, og det er fremragende, at Regeringen har taget initiativ til at gøre noget.

Der har været en stigning på ca. 20% - fra 129.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp i 2011, til 152.900 i 2015. Det er alt for voldsomt.

PERSONER, DER HAR VÆRET PÅ UAFBRUDT KONTANTHJÆLP I FEM ÅR, er også steget. Dog med 45%. Det er altså gået fra 19.350 personer i 2011 til 28.480 personer i 2015. Altså endnu en kraftig stigning.

Endelig er antallet af ægtepar på kontanthjælp mere end fordoblet i samme periode som ovenstående.

Så vi har stigninger på 20, 45 og 50 % i tre eksempler, hvor udgifterne kun går en vej: Op. Vi må have vendt udviklingen, og det tror jeg på, at den bliver med denne politik fra Regeringen og dens støttepartier.

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et lavtlønnet arbejde, fremfor at være på en overførselsindkomst. Specielt når man tager højde for, hvad de samlet set modtager i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud (tænk i øvrigt, hvad alle disse forskellige ting koster i administration.)

Der bliver i øvrigt i aftalen lagt op til, at man ikke kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Altså er kontanthjælpen og de børnerelaterede ydelser uberørte.

225 TIMERS-REGLEN har I måske hørt om i debatterne rundt om på nettet, men det er ikke den der fylder mest.

Den handler kort og godt om, at alle modtagere af uddannelsesstøtte (nej, det er ikke det samme som SU), kontanthjælp eller integrationsydelsen, der kan arbejde, skal opfylde et krav om 225 timers arbejde indenfor et år.

Her kan kommunen gå ind og vurdere, at en pågældende person simpelthen ikke har mulighed for at arbejde, hvorfor reglen selvfølgelig frafalder for vedkommende.

ALTSÅ GANSKE SIMPELT: Hvis man kan, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, også selvom det kun er et deltidsjob.

For det skal kunne betale sig at stå op og arbejde. Det er kun ret og rimeligt. Kontanthjælpen skal være et midlertidigt sikkerhedsnet, som man kommer ud af igen – hurtigt. Hvis vi holder fast i høje overførselsindkomster og høje skatter, så er det skruen uden ende. Vi fanger os selv i et stort spindelvæv, som bliver umuligt at komme ud af. Det er på tide, vi tager netop det opgør.

Debatter med mig på avisen.dks facebookside og følg mig gerne på facebook.

Om Joachim Hjorting

Joachim Hjorting er 20 år gammel. Han er medlem af Det Konservative Folkeparti, debattør, konferencier og stiller op til byrådet i Furesø Kommune. Joachim vil blogge om uddannelse, ligestilling og andre aktuelle emner. Og så er han i øvrigt barnebarn af radioværten Jørn Hjorting.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.