Konservativ babe om fræk forside: En lollandsk drøm
Den konservative ungdomspolitiker Nikita Klæstrup viser formerne frem i mandemagasinet M!
- Jeg er ikke er til marcipanhud og leopardplettet undertøj. Så jeg havde nogle ret klare krav om, hvilke slags billeder, jeg ville lave, fortæller den unge politiker om fotoserien i M!
- Jeg er ikke er til marcipanhud og leopardplettet undertøj. Så jeg havde nogle ret klare krav om, hvilke slags billeder, jeg ville lave, fortæller den unge politiker om fotoserien i M! Foto: M!


I ugen, hvor en ny dokumentar-serie om socialt belastede familier i Nakskov har premiere på TV 2, kan der være brug for at vise, at Lolland-Falster har meget andet at byde på end armod og arbejdsløshed.

Landsdelen har også en smuk natur - og den har smukke kvinder. Blandt andre den konservative ungdoms-politiker Nikita Klæstrup, der torsdag lander i bladkioskerne, når det nye nummer af mandemagasinet M! er på gaden.

Den 20-årige K-politiker pryder både forsiden og flere sider inde i bladet, og hun har ikke specielt meget tøj på. Kan man vist roligt sige.

Lolland for ever

Den retorik-studerende Nikita Klæstrup er formand for Konservativ Ungdom på Lolland-Falster. Og i et indlæg på sin blog skriver hun om de nye frække fotos, at man i den forbindelse ikke kan ignorere hendes geografiske ophav.

- En forside på M! er jo den lollandske drøm! jubler Nikita Klæstrup, der ved tidligere lejligheder også har vist formerne frem - eksempelvis til en jubilæumsfest i KU, hvor hendes sexy kjole skabte masser af omtale.

Giver et "ego-boost"

- Første gang, historien kørte, var det vildt. Men det var også trist, fordi jeg samtidig skulle forsvare, at jeg også kan være intelligent, selv om jeg tager en fræk kjole på som ungdomspolitiker. Det er lidt, som om man i Norden ser ned på politikere, der gør noget ud af deres udseende, siger Nikita Klæstrup til M!

Men skræmt blev hun ikke. Nu er tøjet røget af og resultatet kommet på print. Selv er hun glad for resultatet:

- Jeg synes, jeg ser godt ud på dem. De giver mig et egoboost, siger hun om billederne.

- Jeg er særligt glad for mine blå øjne. Samtidig synes jeg, det har været en sjov måde at udfordre mig selv på, siger hun i interviewet med M! - læs det her.

Jeg ejer faktisk ikke bukser udover et par lyserøde pyjamasbukser, min mor gav mig med, da jeg flyttede til København, siger den konservative ungdomspolitiker til M! Foto: M!

Sådan ser man kun sjældent politikere. Men Nikita Klæstrup tager skridtet og springer ud som forside-babe. Bladet kommer på gaden torsdag. Foto: M!

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.