Kongehusets chefkok afslører: Prins Henrik styrer showet
Det er prins Henrik, der har det sidste ord i det kongelige køkken, fortæller chefkok Jesper Vollmer, der nu har opsagt sin stilling.
Det er prinsen fra Frankrig, der har bukserne på i køkkenet, afslører chefkok. 
Det er prinsen fra Frankrig, der har bukserne på i køkkenet, afslører chefkok.  Foto:Nils Meilvang/Scanpix/Arkiv


Det har ikke altid været en dans på roser at lave mad til de royale.

Det afslører Jesper Vollmer, der efter 10 år som kok for dronning Margrethe og prins Henrik nu har valgt at sige stillingen op. 

- Det er Prinsgemalen, der styrer køkkenet, og det er Prinsgemalen, der har det sidste ord i forhold til, hvad der serveres ved de store selskaber og officielle besøg, siger Jesper Vollmer til madmagasinet Gastro ifølge Her&Nu

Jesper Vollmer ses her med hustruen Annette Heick. Foto: Scanpix

Har haft mine kampe

Jesper Vollmer afslører, hvordan han ofte har haft diskussioner med Henrik, og at han ofte har tabt kampene til den madglade prins, skriver Her&Nu. 

- Vi er ikke altid enige, og jeg har også haft mine kampe, og jeg har lavet ting, jeg aldrig troede, jeg skulle komme til, siger han til Gastro ifølge Her&Nu. 

Jesper Vollmer, der i øvrigt er gift med entertaineren Annette Heick, stopper som chefkok for kongehuset til sommer. Det skyldes, at han efter en dramatisk ulykke i Thailand har indset, at fysikken ikke længere kan holde til jobbet i de kongelige køkkener. Han brækkede nakken, da han blev slået omkuld af en bølge under en familieferie.

De fråser ikke 

Lige nu er han aktuel i DR-programmet 'Spis og spar'. Her hjælper han danskerne med at lave lækker mad til en billig penge.

Og Jesper Vollmer fortæller, at dronningen og prinsen selv er gode til spare på madbudgettet. 

- Det kongelige køkken er ikke overdådigt, og der fråses ikke - regentparrets smag er ikke i den forstand "fin på den", fortæller Jesper Vollmer. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.