Drømmer du om at arbejde tæt op af Mary, Margrethe og prinsegemalen? Så har du chancen nu.
Kongehuset søger nemlig en kommunikationsmedarbejder til at tage sig af både den royale hjemmeside, Facebook-side og kongehusets app - udover at koordinere interviews, tage sig af pressehenvendelser og redigere filmklip. Det fremgår af et jobopslag via rekrutteringsbureauet Hartmanns.
Inden du begynder at fantasere for meget om at kombinere din passion for Facebook, Prins Henrik og Angry Bird, eller lave vilde, kunstneriske videoklip af Kronprins Frederik på bobslæde, skal du vide, at det er et krav med en kandidatuddannelse i Kommunikation eller Journalistik, mindst 4-5 års erfaring i en større virksomhed - og så skal du kunne sikkerhedsgodkendes.